Albert Lutuli var en sydafrikansk politiker, præsident for ANC i perioden 1952-1960. Lutuli var lærer og lægprædikant og var fra 1935 til 1952 høvding for et zulureservat. I 1950'erne var han det folkelige samlingspunkt for den brede ikke-voldelige mobilisering mod apartheidsystemet. Lutuli modtog Nobels Fredspris i 1961.
Han har skrevet selvbiografien Let my People go (1962, udkommet på dansk som Giv mit folk fri, 1963).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.