Alphonse Juin, 1888-1967, fransk officer, marskal fra 1952. Efter deltagelse i 1. Verdenskrig gjorde Juin karriere i Marokko. I 1940 deltog han som divisionskommandør i slaget om Frankrig, men blev taget til fange af tyskerne den 5. maj. Efter løsladelse i 1941 udnævnte Vichyregeringen Juin til chef for hæren i Nordafrika. Ved de allieredes landgang i 1942 gik han over til De Frie Franske Styrker, blev deres chef først i Nordafrika og siden under felttoget i Italien; i 1944 udnævntes han til generalstabschef for den franske hær. Juin var 1947-51 generalresident i Marokko, 1951-53 fransk forsvarschef og samtidig chef for NATOs landstyrke i Mellemeuropa. I 1953 blev han chef for NATOs centralkommando, men da han i 1956 vendte sig mod en Europahær med tysk deltagelse, blev han afskediget. Med baggrund i sin karriere i kolonierne kritiserede Juin senere de Gaulles politik i Algeriet. I 1960 blev han tvunget til at træde ud af Det Nationale Forsvarsråd, og i 1962 trak han sig tilbage med rang af general.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.