Amenemhet er navnet på fire egyptiske faraoner i det Mellemste Rige (ca. 2055-1650 f.v.t.); den græske form af navnet er Ammenemes.
Amenemhet 1. (ca. 1985-1956 f.v.t.) grundlagde det 12. dynasti. Han har lagt navn til det literære værk Amenemhets lære, der handler om kongemagt og kongemord; han blev muligvis myrdet.
Under Amenemhet 3. (1831-1786 f.v.t.) nåede den egyptiske kongemagt sit magtpolitiske højdepunkt i det Mellemste Rige. Der blev indvundet nyt land i Fayyumoasen, og Amenemhet 3.s dødetempel i Hawara menes at danne baggrund for myten om Labyrinten på Kreta.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.