Faktaboks

Anders Antonsen
Født
27. april 1997

Anders Antonsen i VM-finalen mod Kento Momota i 2019.

Anders Antonsen
Af /EPA/Ritzau Scanpix.

Anders Antonsen er en dansk badmintonspiller, der generelt anerkendes som Danmarks næstbedste herresinglespiller (efter Viktor Axelsen) og som en af verdens bedste badmintonspillere siden gennembrudsåret 2019.

Anders Antonsen har i flere år tilhørt verdenseliten og har dermed videreført en tradition igennem årtier med stærke danske herresinglespillere som Erland Kops, Flemming Delfs, Svend Pri, Morten Frost, Thomas Stuer-Lauridsen (f. 1971), Poul-Erik Høyer, Peter Rasmussen, Peter Gade, Jan Ø. Jørgensen (f. 1987) og Viktor Axelsen.

Anders Antonsens resultater

Anders Antonsen startede og fik sin badmintonoplæring i Aarhus Badmintonklub, som han stadig repræsenterer. Han vandt i 2015 junioreuropamesterskaberne i herresingle.

Som seniorspiller fik Anders Antonsen sit internationale gennembrud som 22-årig i 2019, hvor han både vandt VM-sølv i herresingle samt sejrede i Super 500-turneringen Indonesia Masters. Sejren i Indonesia Masters vakte yderligere opsigt, fordi Antonsen i finalen vandt over den japanske superstjerne Kento Momota (f. 1994).

Antonasen vandt VM-bronze i både 2021, 2023 og 2025 og har således vundet medaljer ved alle de fire VM-turneringer, han har spillet. Bronzemedaljen i 2023 faldt på hjemmebane i Royal Arena i Ørestad i København.

Antonsen har desuden vundet guld ved EM i både 2021 og 2024 samt ved European Games i 2019.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig