BMI er en matematisk formel, der anvendes til at vurdere kropsvægt i forhold til højde. Højden har stor indflydelse på, hvor meget en person vejer, men for given højde er der også store forskelle mellem folks kropsvægte.

Faktaboks

Etymologi
BMI er en forkortelse for body mass index, der er engelsk og betyder 'kropsmasseindeks'.
Også kendt som

legemsvægtsindeks, kropsmasseindeks, body mass index, Quételets indeks

Formålet med at beregne BMI er at kunne sammenligne kropsvægten hos den enkelte person og i befolkningsgrupper ud fra nogle fastsatte grænser for formodet for høj og for lav vægt, uafhængigt af hvor høje folk er. BMI anvendes over hele verden til at lave opgørelser af forekomsten af normal vægt, undervægt, overvægt og svær overvægt. BMI angives i kg/m2, og er hos voksne almindeligvis mellem 15 kg/m2 og 50 kg/m2, men kan godt hos nogle ganske få være lavere eller højere. Både lavt og højt BMI er statistisk forbundet med dårligere helbred end BMI i normalområdet.

BMI-formel

BMI beregnes som vægten (i kg) divideret med højden (i m) i 2. potens: vægt/højde2 og får dermed enheden kg/m2. Med formlen søges højdens indflydelse på kropsvægten ophævet.

Eksempel

En person, der er 170 cm høj og vejer 65 kg, har et BMI på 22,5. Beregningen er:

\[\frac{\textrm{65 kilogram}}{\textrm{1,7 meter} \times \textrm{1,7 meter}}=\textrm{22,5 kg/m}^2\]

Tolkning af BMI

BMI bruges af bl.a. Verdenssundhedsorganisationen (World Health Organization, WHO), der har fastlagt disse bredt anerkendte BMI-grænser for voksne uanset køn:

  • BMI under 18,5 for undervægt
  • BMI i intervallet 18,5-24,9 for normalvægt
  • BMI i intervallet 25,0-29,9 for moderat overvægt
  • BMI på 30,0 og derover for svær overvægt (fedme)

Det har dog vist sig at disse grænser ikke er velegnede for de asiatiske befolkninger, dvs. for hovedparten af verdens befolkning, hos hvem grænserne for overvægt er lavere.

BMI hos børn

For børn er der fastsat andre grænser, der afhænger af køn og alder. BMI er lavere hos børn og helt afhængig af barnets alder.

Udfordringer ved BMI

BMI som mål for fedtmassen

BMI er større, jo større kroppens fedtmasse er, hvad ligger til grund for at benævne et BMI på 30,0 og derover som fedme, men brug af BMI som mål for fedtmassen størrelse kan dog i betydelig grad være fejlbehæftet. Personer med normalt eller lavt BMI kan godt have en ret stor fedtmasse, mens personer med højt BMI kan have en ret lille fedtmasse. Forskelle i BMI skyldes således ikke nødvendigvis forskelle i kroppens indhold af fedt, men kan også skyldes forskelle i vægten af muskler, knogler, organer og i væskeindholdet i vævene og kroppens hulrum. Mængden af fedt i forhold til den øvrige del af kropsmassen viser store forskelle mellem mennesker, og den kan desuden ændre sig over tid. Således kan en gravid kvinde, en muskuløs bodybuilder eller en person med væskeansamling have et højt BMI uden at have en forstørret fedtmasse.

Fordeling af fedtmasse

Fedtmassens fordeling i kroppen hos det enkelte menneske er forbundet med personens helbred og risiko for at udvikle sygdom, og denne fordeling opfanges slet ikke med BMI. Usikkerheden gør, at man i stigende grad ser på en forøget taljeomkreds som et mål for, om overvægten er helbredstruende hos det enkelte menneske. Ifølge WHO er en talje over 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd tegn på øget risiko for sygdom, men målet bør sættes i forhold til andre kropsmål, fx BMI, hofteomkredsen eller højden. Et simpelt mål er talje omkredsen i cm divideret med højden i cm, der højst skal være 0,5.

Benn’s indeks

BMI beregnet som vægt/højde2 har vist sig utilstrækkelig til helt at ophæve højdens indflydelse på kropsvægten uanset køn og alder. For at undgå dette foreslog R.T. Benn i 1971 at den potens, p, som højden skal opløftes i (vægt/højdep), bør bestemmes statistisk, som den værdi, der bedst ophæver højdens indflydelse i de grupper af forskelligt køn og alder, indekset skal anvendes i, hvad giver værdier af p, der kan variere fra ca. 1 og op til ca. 3. Trods dette har Benn’s indeks ikke vundet indpas uden for videnskabelige kredse, fordi det gør brugen af højde og vægt for kompliceret i forhold til fordelene ved det.

Historisk baggrund

BMI blev udviklet af den belgiske matematiker Adolphe Quételet (1796-1874) i 1832, og kaldes også Quételets indeks. Formlen har først fra 1970’erne vundet udbredelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig