Carl-Henning Pedersen

I begyndelsen af 1941 blev Carl-Henning Pedersen en del af den kreds af kunstnere, som tog del i tidsskriftet Helhesten. Omkring tidsskriftet, som Jorn, Heerup, Ejler Bille og Robert Dahlmann Olsen havde taget initiativ til, samledes kunstnerne på tværs af generationer og retninger. Det primære formål med etableringen af den nye gruppe var at skabe et antiakademisk kunst- og kulturtidsskrift i kampen mod nazismen. I det tværæstetiske tidsskrift blev der bragt artikler om alt det, som stred mod nazisternes kultursyn; fra folkekunst, sindssyges tegninger, etnografiske kulturgenstande, herunder grønlandske åndemanermasker og nubiske vægtlodder, til psykologi, abstrakt kunst, tatoveringer, tegneserier og regulær kitsch.

Til tidsskriftet bidrog Carl-Henning Pedersen med en artikel om danske kalkmalerier, mens Jorn bragte den første danske oversættelse af en tekst af Franz Kafka. Hvert tidsskriftsnummer var forsynet med originallitografier af en række forskelligartede danske kunstnere. Foruden engagementet i tidsskriftet var Carl-Henning Pedersen også med på tidsskriftsgruppens eneste officielle udstilling, som i 1941 blev afviklet i et lejet telt i Dyrehaven.

I 1942 blev Carl-Henning Pedersen optaget på Høst-udstillingen som led i en fusion, som havde indfundet sig mellem kunstnersammenslutningerne Corner og Høst i 1936. Allerede i 1938 blev de første abstrakte kunstnere optaget blandt landskabsmalerne i Corner-Høst, hvilket med tiden skabte furore.

I 1942 førte optagelsen af et støt stigende antal unge og radikale abstrakte kunstnere, såsom Carl-Henning Pedersen, til en direkte splittelse mellem de to grupper. Landskabsmalerne i Corner følte sig korrumperet, og efter separationen af de to grupper blev Høst nu hjemsted for stort set alle de danske abstrakte kunstnere, hvoraf hovedparten siden skulle indtræde i Cobra.

Allerede i 1944 udførte hovedparten af Høstgruppens medlemmer deres første kollektive værk i form af en stor sammenhængende udsmykning af Folkebørnehaven i Hjortøgade 3 på Østerbro i København, senere betegnet Børnehuset eller Cobra-børnehuset.

I 1949 gik Høst i opløsning, idet den reelt var blevet afløst af Cobra året før. Den planlagte Høst-gruppeudstilling i Den Frie blev derfor overtaget af Carl-Henning Pedersen, som mønstrede en gigantisk soloudstilling, Eventyrets maleri, hvorefter han også meldte sig ud af den totalforliste gruppe. Alfelt forblev således det eneste vedvarende medlem af Høst, idet hun aldrig officielt tog afsked med gruppen.

Da den internationale Cobra-bevægelse, i direkte forlængelse af afviklingen af en stor international surrealisme-konference, blev søsat i Paris i 1948, blev mange af de danske abstrakte kunstnere helt automatisk absorberet og integreret i det nye internationale og kollektive samarbejde. Det impulsive og interimistiske samarbejde manifesterede sig bl.a. ved, at flere af de danske, belgiske og hollandske Cobra-medlemmer mødtes i København kun få dage efter konstitutionen af gruppen, med det resultat, at de hurtigt udstillede sammen.

Fra den 19. november til den 6. december 1948 udstillede nogle af de mest fremtrædende Cobra-kunstnere som Jorn, Corneille, Constant, Christian Dotremont, Heerup, Karel Appel, Alfelt, Sonja Ferlov-Mancoba, Ernest Mancoba og Carl-Henning Pedersen således sammen på Høst-udstillingen, på Den Frie, hvorfor denne udstilling teoretisk bør opfattes som den første Cobra-manifestation.

Men allerede inden denne tidlige Cobra-manifestation i Den Frie blev Carl-Henning Pedersen repræsenteret på Venedig-biennalen, både som individ og repræsentant for Cobra. Hermed var han den spontan-abstrakte kunstner, som opnåede en vis gennemslagskraft og kommerciel succes først. Carl-Henning Pedersens frembrusende succes udmøntede sig ydermere i, at han blev tildelt Eckersberg-medaljen i 1950, dvs. allerede året før Cobra gik i opløsning.

Indenfor Cobra-gruppen forblev Carl-Henning Pedersen samtidig et af de mest aktive og kollektivindstillede medlemmer. Han deltog dels i den Cobra-konference, som fandt sted i Bregnerød i sommeren 1949, og som resulterede i en kollektivt udført totaludsmykning af den arkitekthytte, som kunstnerne havde lånt til formålet. Her stod Carl-Henning Pedersen for en af de eneste fotodokumenterede, store vægdekorationer, som alle, med undtagelse af Cobra-loftet, siden blev destrueret. Dels udstillede og bidrog han, i modsætning til Jorn, i ophængningen af værkerne på den første officielle Cobra-udstilling, som fandt sted på Stedelijk Museum i Amsterdam i november 1949.

Carl-Henning Pedersen deltog desuden i flere af de få udgivelser, som Cobra stod bag, ligesom han var repræsenteret på den sidste af de i alt to officielle Cobra-udstillinger, Il Exposition Internationale d'Art Expérimental, som gruppen afviklede på Palais des Beaux-Arts i Liege i Belgien i 1951.

Livet igennem besøgte Carl-Henning Pedersen alverdens lande som Ægypten, Island, Brasilien, Tunesien, Israel, Japan, USA, Peru, Italien, Indonesien, Indien, Nepal, Mexico og Sri Lanka. Alle disse lande dannede et vigtigt fundament for Carl-Henning-Pedersens universalistiske og kosmiske billedunivers. Den blå fugl, som blev et af hans motiviske kendemærker, stammede fx, ifølge kunstneren selv, fra en oplevelse, han havde haft på en rejse i Indien.

Carl-Henning Pedersen udførte mange store udsmykninger, hvoraf den første; en 3x13 m stor mosaik,Kosmisk Hav, blev indviet i 1965 i H.C. Ørsteds Instituttets forhal. Men allerede året efter påbegyndte han arbejdet med den 1000 m² store keramiske udsmykning, Fantasiens leg om livets hjul, som blev indviet i forbindelse med den sidste af skjortefabrikant Aage Damgaards Angli-fabrikker i 1968. Da værket stod færdigt, var det fysisk Nordeuropas største monumentale kunstværk. Samme år påbegyndte han endnu en gigantisk mosaikudsmykning, til J.F. Kennedy Skolen, nu Grønnemoseskolen, i Gladsaxe. Dette værk stod færdig i 1971 og fik titlen Universum Fabularum (Eventyrets Univers).

I 1966 havde han skabt det scenetæppe til Det Kongelige Teater, som i dag befinder sig i DR-Byen, og i 1971 udførte han scenografien til Georg Büchners Woyzeck, ligeledes på Det Kongelige Teater. I 1990 udsmykkede han den Danske Eksportskole i Herning samt byens Centralsygehus, og i 1993 udførte han en glasmosaik til Karup Lufthavn, før han 10 år senere rejste sin 12 meter høje obelisk i den rundkørsel, som fører ned til Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum.

Efter en længerevarende og heftig debat indledte Carl-Henning Pedersen i 1983 sit omfattende arbejde med udsmykningen af Ribe Domkirke. Protesterne mod valget af Carl-Henning Pedersen havde, foruden en bred modvillighed mod at lade den gamle domkirke udsmykke i kunstnerens vanlige spontan-abstrakte stil, handlet om, hvorvidt han som ikke-medlem af folkekirken overhovedet var den rette til opgaven. Til sidst faldt valget alligevel ud til hans fordel, og i 1988 indviedes kirken med en omfattende ny udsmykning bestående af kunstnerens karakteristiske kalkmalerier, mosaikker og glasmalerier.

I 1976 blev Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum indviet under stor offentlig bevågenhed, med dronning Margrethe 2 og prins Henrik som æresgæster. Museet var, ligesom Angli-fabrikken tegnet af C.F. Møller, og ligesom Angli-gården blev det beklædt med keramiske kakler udført af kunstneren selv.

I dag rummer Carl-Henning Pedersens og Else Alfelts Museum hovedparten af de to kunstneres værker. Eftersom Carl-Henning Pedersen indstillede sit salg af værker til private i 1960, hvorefter alt blev deponeret på museet, er der tale om en meget stor kunstsamling på mere end 6.000 værker.