Dansk Atletik Forbund (DAF) er et idrætsforbund, der blev stiftet i 1907 ved en sammenslutning af den københavnske organisation af samme navn og Jydsk Athletik Forbund. Forbundet blev samme år optaget som et specialforbund under Dansk Idræts-Forbund (DIF), det senere Danmarks Idrætsforbund.

Tidligere var DAF opdelt i to distrikter, Jysk-Fynsk Atletik Forbund og Sjællandsk-Københavnsk Atletik Forbund. Forbundets formål er at fremme atletikken i Danmark. DAF er medlem af World Athletics.

Forbundet har adresse i Idrættens Hus i Brøndby, hvor en lang række af de danske specialforbund og sportslige organisationer også har til huse.

I 2003 blev Dansk Atletik Forbund og Dansk Gang Forbund sluttet sammen. Dansk Gang Forbunds medlemmer var indtil 1946, da de dannede deres eget forbund, medlemmer af DAF.

Efter en længere periode med tilbagegang i medlemstallene oplevede Dansk Atletik i 2025 igen fremgang og kunne notere godt 31.000 medlemmer fordelt på 226 foreninger landet over.

Formænd for Dansk Atletik Forbund

Dansk Atletik har siden 2021 oplevet en række udskiftninger på formandsposten. Siden 1996 har følgende været formænd:

  • 1996-2004: Thomas Thomsen
  • 2004-2008: Martin Roald-Arbøl
  • 2008-2010: Søren B. Henriksen
  • 2010-2012: Lars Vermund
  • 2012-2021: Karsten Munkvad
  • 2021-2022: Bent Jensen
  • 2022-2022: Christina Schnohr
  • 2022-2024: Simone Frandsen
  • 2024-2024: Thomas Vang Christensen
  • 2024- : Lars Werge

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig