Faktaboks

David Salle
Født
1952

David Salle er en amerikansk billedkunstner; uddannet ved California Institute of the Arts 1971-75 hos bl.a. John Baldessari.

Salle er især kendt for sine store malerier bestående af overlejrede billeddele, udført i forskellige teknikker og med referencer til fx pornografi og kunsthistorie. Han er en fremtrædende repræsentant for retningen "new image painting". Salle fik sit gennembrud i begyndelsen af 1980'erne, og hans værker er typiske for den eklektiske billedæstetik, som fik betegnelsen postmoderne. Hans produktion omfatter også skulptur, film og scenografi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig