Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab

I midten af 1700-tallet blev der overalt i Europa dannet selskaber, der skulle arbejde for at fremme erhvervsudviklingen og ikke mindst det store hovederhverv i alle lande, nemlig jordbruget. Det var ikke mindst inspireret af oplysningstidens videnskabelige landvindinger og den store interesse for at formidle nye tiltag til bredere dele af samfundet.

I Danmark blev Landhusholdningsselskabet oprettet efter engelsk forbillede på initiativ af godsejer J.H.E. Bernstorffs protegé, juristen Martin Hübner (1723-95). Landhusholdningsselskabet var tæt forbundet med statsmagten og arbejdede for at fremme erhvervene ved præmieuddeling og prisopgaver. Ledelsen lå i hænderne på fremtrædende embedsmænd; medlemskredsen bestod af præster, embedsmænd og godsejere.

Efterhånden rettedes selskabets virksomhed stadigt mere mod landbruget gennem opmuntring og præmiering af dygtige bønder. I første halvdel af 1800-tallet havde Landhusholdningsselskabet, hvis ledende skikkelser i den periode var Jonas Collin og J.C. Drewsen, betydning for almueoplysning og indførelsen af nye driftsformer. En væsentlig funktion havde selskabet som varetager af en praktisk landbrugsuddannelse.

I anden halvdel af 1800-tallet fik Landhusholdningsselskabet, hvis ledende personligheder nu var E. Tesdorpf og sekretæren J.C. la Cour, øget betydning som statens landbrugsfaglige organ, der bl.a. etablerede og administrerede den tidlige konsulentvirksomhed.

Fra de sidste årtier af 1800-tallet tabte Landhusholdningsselskabet i stigende grad erhvervspolitisk og faglig rådgivningsmæssig betydning. Det skete i takt med, at landboforeninger blev oprettet overalt i landet og etablerede eget konsulentsystem og blev den brede gårdmandsstands erhvervspolitiske talerør. Det spillede også ind, at landboforeningerne var tæt knyttet til partiet Venstre, som stod i en forfatningskamp mod partiet Højre, der hentede stor støtte hos det store landbrug, som også dominerede i Landhusholdningsselskabet.

Da Landbrugsraadet blev oprettet i 1919 i et forsøg på at samle alle landbrugets interesser, var Landhusholdningsselskabets erhvervspolitiske indflydelse reelt udspillet. Det blev cementeret i 1933, hvor det mindre landbrugs organisation, Husmandsforeningerne, besluttede, at de i lyset af landbrugskrisen og behovet for statslige reguleringer ville indtræde i paraplyorganisationen Landbrugsraadet. Til gengæld skulle der ikke længere være en plads til Landhusholdningsselskabet, og samtidig udtrådte Landboforeningerne af selskabets ledelse.

Med denne tingenes tilstand blev selskabet i 1933 omorganiseret og har siden fokuseret på det landbrugsfaglige oplysningsarbejde. Landhusholdningsselskabet er nu især forum for videnskabelige og forskningsformidlende drøftelser om landbrugs- og fødevareproduktion, afsætning, miljø m.m. Samtidig bestyrer selskabet en række legater og forestår prisuddelinger. Selskabet har en tæt tilknytning til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Medlemstallet er nu nede på ca. 300.

Siden 1814 har selskabet udgivet Tidsskrift for Landøkonomi, som dermed er et af de allerældste stadigt eksisterende tidsskrifter. Det indeholder forsknings- og formidlingsartikler om landbrugs- og fødevareproduktion, international fødevarehandel, miljøforhold m.m. Alle årgange tilbage fra tidsskriftets start er tilgængelige på Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af tidsskrifter.

• Hjemmeside for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab
• Tidsskrift for Landøkonomi på Det Kgl. Bib.