Donna Haraway

Faktaboks

Donna Haraway

Donna Jeanne Haraway

Født: 6. september 1944, Denver, Colorado, USA

Donna Haraway i 2010.

Af jeanbaptisteparis.

Licens: CC BY SA 2.0

Donna Haraway er en prominent amerikansk historiker og filosof, der er kendt for sine bidrag til feministisk teori, STS (videnskabs- og teknologistudier), kulturstudier og videnskabs- og teknologihistorie. Hun har forsket i mere end fire årtier, har modtaget en række priser for sit arbejde og er i dag professor emeritus på afdelingen for bevidsthedshistorie og feministiske studier på Universitetet i Californien, Santa Cruz.

Donna Haraway fik en ph.d.-grad i biologi i 1972 fra Yale Universitet, men har siden arbejdet på tværs af fagdiscipliner som historie, filosofi, videnskabsstudier og litteratur. Således er hendes faglighed meget tværdisciplinær, men oftest arbejder hun med en overvejende humanvidenskabelig og historiefaglig tilgang.

Både filosof og historiker

På tværs af Donna Haraways forfatterskab er der en klar modstand mod store systemteorier og absolutte kategorier. For hende handler filosofi mindre om at finde almengyldige sandheder og i højere grad om at tænke på nye måder, der er relevante og vigtige i én kontekst, men ikke nødvendigvis i en anden. Haraway er ikke modstander af videnskab, men hun ønsker en langt mere mangfoldig videnspraksis.

Der en stor sammenhæng mellem hendes filosofiske og videnskabshistoriske arbejde, fordi hun først prøver at vise, hvordan videnskaben er formet af sin historiske kontekst, og dernæst at filosofien kan hjælpe til at forstå, hvordan man i samtiden kan gribe ind i de videnskabelige praksisser og fortællinger, så de er bedre til at favne mange forskellige perspektiver.

Feministisk videnskabsteori i 1980’erne

Donna Haraways arbejde kan karakteriseres som en intervention eller et indgreb i nogle af de dominerende forståelser, der har gjort sig gældende i filosofi og videnskab. Hun analyserer krydsforbindelserne mellem køn, videnskab og teknologi for at forstå, hvordan også produktionen af videnskabelig viden er påvirket af politiske interesser og kulturelle strømninger – og herunder særligt forskellige idéer om kønsforskelle.

Haraway er optaget af at udfordre og underminere nogle af de kategorier og idéer, som har været med til at gøre forskel både på mennesker imellem og på kultur og natur. I hendes optik er vores forestillinger om naturen i høj grad formet af videnskabshistoriens fortællinger og idéer om, at mennesket skal erobre og tæmme naturen. Det er især i forsøget på at udfordre de almindelige historier, som sætter mennesker – typisk kun mænd – i centrum, at Haraway anvender metaforer og figurer som "cyborg", fordi de kan angive måder at tænke på, der nedbryder de grænser, som ofte kendetegner videnskaberne, også mellem teknologi og mennesker.

Et cyborgmanifest (1985)

Haraway er forfatter til det meget citerede essay med den danske titel ”Et cyborgmanifest”, der blev udgivet i 1985. Her bruger hun metaforen cyborg til at udforske nye tendenser i samtidens diskurser om teknologiudvikling og forholdet mellem kønnene.

Essayet udfordrer grænsedragningerne mellem mennesker, dyr og maskiner og retter en kritik imod fremherskende idéer om, at mennesker er helt adskilte fra natur. Med andre ord forsøger hun at intervenere i det, man ofte kalder natur-kultur-dualismen. I essayet bliver cyborgen en metafor for grænseoverskridelser mellem menneske og ikke-menneske.

Begrebet "situeret viden" (1988)

Donna Haraway insisterer i sit forfatterskab på, at enhver viden er partiel og situeret. Det betyder, at ethvert vidensudsagn er formet af den kontekst, det indgår i, og den position det bliver fremsat fra. Med feministiske briller er videnskabens spørgsmål og svar således aldrig helt neutrale, men bærer præg af, hvem der udfører videnskaben, hvornår den udføres, og hvor den udføres.

En vigtig udgivelse i denne forbindelse er artiklen ”Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective” fra 1988. Den og "Et cyborgmanifest" er hendes to mest indflydelsesrige tekster, og de introducerer begge to det, man kan kalde feministiske modfortællinger til videnskabernes objektivitetsidéer.

Udfordring af objektivitetsidéen

Et oplagt eksempel på en udfordring af objektivitetsidéen er den medicinske forskning. Her har man i mange år systematisk forsket mindre i sygdomme, der primært rammer kvinder, end i sygdomme, der rammer mænd. Det er blandt meget andet en konsekvens af, at der er færre kvindelige forskere end mandlige. Også mange andre videnskabelige felter er historisk primært blevet varetaget af mænd, og det har haft en indvirkning på den viden, som man bygger videre på i dag.

Viden er altså påvirket af de mennesker, som har produceret den. Det betyder ikke, at den er usand. Men det betyder ifølge Haraway og mange andre feministiske videnskabsteoretikere, at vores forestilling om objektivitet ikke kan opretholdes, fordi ingen videnskabsmand eller -kvinde helt kan frigøre sig fra sine personlige erfaringer og perspektiver.

Ens livsoplevelser, opvækstbetingelser, geografiske tilhørsforhold, familiære forhold, køn, seksualitet og politiske holdninger er alt sammen faktorer, som først påvirker, hvilken viden man er interesseret i, og dernæst påvirker, hvilken viden man producerer. Det perspektiv deles af mange feministiske tænkere, men Donna Haraway har ydet et vigtigt og berømt bidrag til denne forståelse med sit begreb om situeret viden, der netop forsøger at indfange det forhold, at videnskab er formet af sin kontekst. Og som resultat af det mener Haraway, at man bør tilstræbe stor diversitet i vidensproduktionen, fordi man sådan får en meget rigere viden, der er baseret på mange forskellige perspektiver.

Videnskabshistorie i 1980’erne og 1990’erne

I 1980’erne og 1990’erne var hovedvægten af Donna Haraway forfatterskab orienteret mod videnskabshistoriske analyser indenfor blandt andet primatologi, genteknologi og sociobiologi. Fokus var på at vise, hvordan forskellige fortællinger om videnskab gennemtrænger både uddannelse, kultur og politik.

Haraways videnskabshistoriske analyser belyste de uligheder mellem køn, klasse og etnicitet, som påvirkede de videnskabelige praksisser helt fra 1600-tallet til godt op i 1900-tallet. Fx viser hun i bogen Primate Visions, hvordan den vestlige videnskabelige praksis i store dele af det 20. århundrede praksis var kendetegnet ved race-, køns- og artshierarkier. Kvinder og etniske minoriteter havde langt mindre at skulle have sagt end vestlige mænd, og fik deres viden også mindre vægt.

Det var også vigtigt for Haraway at vise, at graden og karakteren af eksklusion ændrede sig i forskellige historiske perioder. Hun argumenterede for, at vidensidealet med indførelsen af det eksperimentelle program i 1600-tallets naturfilosofi blev koblet endnu tættere til, hvad der i konteksten blev beskrevet som primært maskuline dyder: at være rolig, rationel og upartisk. Kvinder blev derimod set som nogle, der i mindre grad havde kontrol over deres kroppe og følelsesliv, og derfor var de ikke egnede til at lave god videnskab.

Klimafilosofi i 2000’erne og 2010’erne

I det nye årtusinde er Haraway begyndt at skrive mere miljøfilosofiske tekster. Hun kalder dem selv ”spekulative fabulationer”, og i disse tekster bruger hun både fiktive og faktuelle virkemidler til at udfordre vores vanlige forståelse af natur. Eksempelvis skriver hun tekster, hvor også dyr og planter spiller centrale roller i forsøg på at udfordre læserne til at tænke på måder, der er mindre antropocentriske.

Dermed er Donna Haraways klima- og miljøfilosofiske arbejde meget beslægtet med de strømninger, der går under betegnelserne "posthumanisme" og "nymaterialisme", såvel som de humanvidenskabelige vendinger mod "det multi-artslige" og det "mere-end-menneskelige". I denne periode af hendes forfatterskab er særligt bogen Staying with the Trouble fra 2016 central.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.