Faktaboks

Donna Summer

Donna Adrian Gaines

Født
31. december 1948, Boston, USA
Død
17. maj 2012
Donna Summer i studiet i 1977.
Af .

Donna Summer var en amerikansk sanger og sangskriver, der var en af de store discostjerner i 1970'erne.

Efter at have virket som sanger i USA i nogle år flyttede hun omkring 1970 til Tyskland, hvor hun boede i flere år og medvirkede i en række musicals.

Efter at have mødt producerne Giorgio Moroder (f. 1940) og Pete Bellotte (f. 1943) indledte hun en solokarriere, der nåede et højdepunkt i 1975 med singlen og albummet Love to Love You Baby. Pladen blev en klassiker inden for discogenren.

Succesen blev fulgt op med hits som Could It Be Magic (1976), I Feel Love (1976), Last Dance (1978) og Hot Stuff (1978), der slog hendes navn fast som en af de førende discosangere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig