Empire State Building er en skyskraber på Manhattan i New York City, opført 1929-1931 med Shreve, Lamb & Harmon som arkitekter og H.G. Balcom som ingeniør for stålkonstruktionen. Empire State Building udførtes i art deco-stilen, som var typisk for denne tidsperiode i USA, og med sine 102 etager og 381 meters højde var den verdens højeste bygning indtil opførelsen af det 409 meter høje World Trade Center i New York i 1972.
I 1950 blev der tilføjet en tv-mast, som forøgede denne kolossale kontorbygnings højde til 449 meter. De øverste udsigtsplateauer er stadig i dag en af New Yorks vigtigste turistattraktioner og giver et formidabelt udsyn over millionbyens samlede skyline både i dag- og nattetimerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.