Faktaboks

Felix Gonzalez-Torres
Født
26. november 1957, Guáimaro. Cuba
Død
9. januar 1996, Miami, Florida, USA

Felix Gonzalez-Torres var en cubansk-amerikansk billedkunstner, som var uddannet i New York.

Gonzalez-Torres arbejdede med installationer, objekter og readymades, ligesom han bl.a. har lavet billboards i byrummet. Hans værker har ofte et konceptuelt udgangspunkt og kan være på en gang poetiske og politisk pågående, gerne præget af et homoerotisk perspektiv som fx Untitled (Go-Go Dancing Platform) (1991).

Karakteristisk er også Gonzalez-Torres' måde at åbne værket for beskuerens deltagelse som i Untitled (Placebo) (1991), hvor man kan tage et eller flere bolsjer fra en kæmpestor dynge på gulvet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig