George Wells Beadle var en amerikansk arvelighedsforsker, som sammen med Edward L. Tatum grundlagde den biokemiske genetik. I 1958 delte Beadle og Tatum Nobelprisen i medicin og fysiologi.
Fra dyrkninger af svampen Neurospora crassa isolerede de mutanter, der havde defekter i forskellige enzymer, som er påkrævede under svampens vækst. Analysen af mutanterne lagde omkring 1943 grunden til hypotesen om "ét gen — ét enzym": Til hvert enzym findes et tilsvarende gen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.