Henrik Kauffmann

Henrik Kauffmann blev uddannet jurist i 1911 og samme år ansat i Udenrigsministeriet, hvor han påbegyndte en livslang karriere.

Efter forskellige sekretærposter i New York, Berlin, Rom, Beijing og Oslo blev Kauffmann i 1939 af udenrigsminister P. Munch udnævnt til gesandt i USA.

Da Tyskland invaderede Danmark den 9. april 1940 erklærede Henrik Kauffmann, at han ikke længere ville følge ordrer fra den danske regering, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt, og som han derfor betegnede som ufri.

Året efter fuldbyrdede Kauffmann bruddet med København, da han uden bemyndigelse fra regeringen, men i kongens navn, undertegnede Forsvarsaftale for Grønland 1941 med USA om forsvaret af Grønland. Kauffmann blev derfor afskediget og hjemkaldt, men forblev i Washington, D.C. med USA's diplomatiske anerkendelse.

I forbindelse med dannelsen af befrielsesregeringen udnævntes han til minister uden portefølje, en post han besad i perioden maj-november 1945. I denne egenskab repræsenterede han Danmark ved San Francisco-konferencen, hvorunder FN blev grundlagt. Han genindsattes samtidig som gesandt i Washington, hvor han, fra 1947 med titel af ambassadør, forblev til sin pensionering i 1958.

Da USA i lyset af den begyndende kolde krig afviste at rømme sine baser i Grønland, fortsatte Kauffmann sit aktive diplomati, der stik mod den danske regerings ønske sigtede på at skabe grundlag for, at USA kunne forblive i Grønland. Han videreførte herved sin private udenrigspolitik, der ledte frem mod opgivelse af neutralitetspolitikken ved Danmarks indtræden i NATO i 1949 og ved indgåelsen af en ny Grønlandsaftale med USA i 1951, hvilket bland andet førte til anlæggelsen af Thule-basen.

Henrik Kaufmann var i 1963 alvorlig syg med prostatakræft og indlagt på Skodsborg Sanatorium. Her blev han den 5. juni dræbt af sin kone gennem 37 år, Charlotte, i hvad der blev betegnet som et medlidenhedsdrab.

• samarbejdspolitikken
• Forsvarsaftale for Grønland 1941