Herofilos fra Kalchedon

Herofilos begyndte sine medicinske studier på øen Kos med Praxagoras som sin lærermester. Han overtog sin lærermesters observation og konklusion om, at pulsårer (arterier) transporterer luft, og blodårer (vener) transporterer blod. Han var så vidt vides den første græske læge, der lavede dissektioner af menneskekadavere. Ifølge teologen Tertullian dissekerede Herofilos over 600 lig. Desværre er Herofilos' egne skrifter gået tabt, men hans opdagelser og indsigter kendes gennem andre forfattere.

Herofilos bidrog med en række vigtige neuroanatomiske opdagelser bl.a., at hjernen kan opdeles i storhjernen (cerebrum) og lillehjernen (cerebellum), han beskrev de tre hjernehinder (meninges) og deres blodkar samt hjernens hulrum (hjerneventriklerne) og plexus choroudeus. Det sidstnævnte er et karsystem i hjernens hulrum, hvor der ved filtration af blodet i kapillærerne dannes rygmarvsvæske (cerebrospinalvæske) til hjernens hulrum og rygmarvskanalen. Han var den første, der ved dissektion skelnede mellem sener og perifere nerver. Han beskrev som den første tolvfingertarmen og øjets glaslegeme (corpus vitreum).

Herofilos mente, at tænkning var lokaliseret i hjernen og at sansning foregik i de perifere nerver. Han forsøgte at måle pulsens hastighed ved hjælp af et vandur. Herofilos mente, at kroppens funktioner var styret af fire kræfter: en nærende kraft i leveren, varmen, som stammede fra hjertet, sansninger, som sad i nerverne og tankens kraft i hjernen.

Der er ikke bevaret nogle af Herofilos skrifter, men man kender nogle af titlerne. Indholdet kendes kun delvist og indirekte gennem de citater, referencer og parafraser, man finder hos andre forfattere som fx Galenos. Herofilos skrev en lærebog i anatomi Anatomika, en bog om pulsen Peri sfygmon og en lærebog for jordemødre Maiotikon. Derudover har han skrevet en bog om øjnene og om drømme og drømmetydning, som man ikke kender titlen på.

• Alexandriaskolen
• medicinens historie