Faktaboks

Herofilos fra Kalchedon
Født
330 f.v.t.
Død
260 f.v.t.
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødsels- og dødsår
Relief af Herofilos over indgangen til det medicinske fakultet på universitet i Zaragoza, Spanien. Foto fra 2010.

Herofilos fra Kalchedon var en græsk læge og anatom i Alexandria. I antikken var det kun Erasistratos og Herofilos, der foretog dissektioner på menneskelige kadavere. På den måde opnåede de stor anatomisk viden. Herofilos blev herved navngiver af fx nethinden og tolvfingertarmen.

Hans anatomiske opdagelser var vigtige for eftertidens forskning, da de skabte en omfattende basisviden om kroppens organer og strukturer, der kunne bygges videre på. Derudover viste de værdien og udbyttet af anatomien, når den blev dyrket som en praktisk og konkret videnskab baseret på iagttagelser fra dissektioner.

Den fysiologiske forskning og forståelsen af organers funktion var begrænset af Herofilos' forudsætninger, men viser, at han med udgangspunkt i den funktionelle anatomi ræsonnerer klart og logisk.

Herofilos var fortaler for empiriske iagttagelser frem for teoretiske spekulationer og holdt sig strengt til det princip i modsætning til mange andre af Antikkens læger. Et godt eksempel på det modsatte er humoralpatologien og teorien om de fire legemsvæsker, som fx Galenos forfægtede.

Uddannelse og baggrund

Herofilos begyndte sine medicinske studier på øen Kos med Praxagoras som sin lærermester. Han overtog sin lærermesters observation og konklusion om, at pulsårer (arterier) transporterer luft, og blodårer (vener) transporterer blod. Han var så vidt vides den første græske læge, der lavede dissektioner af menneskekadavere. Ifølge teologen Tertullian dissekerede Herofilos over 600 lig. Desværre er Herofilos' egne skrifter gået tabt, men hans opdagelser og indsigter kendes gennem andre forfattere.

Herofilos' anatomiske bidrag

Herofilos bidrog med en række vigtige neuroanatomiske opdagelser bl.a., at hjernen kan opdeles i storhjernen (cerebrum) og lillehjernen (cerebellum), han beskrev de tre hjernehinder (meninges) og deres blodkar samt hjernens hulrum (hjerneventriklerne) og plexus choroudeus. Det sidstnævnte er et karsystem i hjernens hulrum, hvor der ved filtration af blodet i kapillærerne dannes rygmarvsvæske (cerebrospinalvæske) til hjernens hulrum og rygmarvskanalen. Han var den første, der ved dissektion skelnede mellem sener og perifere nerver. Han beskrev som den første tolvfingertarmen og øjets glaslegeme (corpus vitreum).

Herofilos' fysiologiske teorier

Herofilos mente, at tænkning var lokaliseret i hjernen og at sansning foregik i de perifere nerver. Han forsøgte at måle pulsens hastighed ved hjælp af et vandur. Herofilos mente, at kroppens funktioner var styret af fire kræfter: en nærende kraft i leveren, varmen, som stammede fra hjertet, sansninger, som sad i nerverne og tankens kraft i hjernen.

Forfatterskab

Der er ikke bevaret nogle af Herofilos skrifter, men man kender nogle af titlerne. Indholdet kendes kun delvist og indirekte gennem de citater, referencer og parafraser, man finder hos andre forfattere som fx Galenos. Herofilos skrev en lærebog i anatomi Anatomika, en bog om pulsen Peri sfygmon og en lærebog for jordemødre Maiotikon. Derudover har han skrevet en bog om øjnene og om drømme og drømmetydning, som man ikke kender titlen på.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig