Kleisthenes, ca. 550-500 f.Kr., athensk statsmand af alkmaionidernes slægt. Kleisthenes var søn af Megakles og blev statens øverste embedsmand, archont, i året 525/524 f.Kr. under tyrannen Hippias. Senere måtte alkmaioniderne gå i landflygtighed, men med Spartas hjælp fik de i 510 f.Kr. tyrannerne fordrevet og vendte tilbage til Athen. En magtkamp mellem Kleisthenes og Isagoras, archonten i 508/507 f.Kr., førte til, at Kleisthenes med det menige folks støtte indførte en form for folkestyre, som ifølge Herodot blev benævnt demokrati. Isagoras blev støttet af spartanernes kong Kleomenes og fik en overgang atter drevet Kleisthenes i landflygtighed, men en opstand i Athen mod spartanerne og Isagoras endte med Kleisthenes' og demokraternes definitive sejr. Se Athens demokrati.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.