LEO Fondet

Bestyrelsen for LEO Fondet har besluttet, at fondet især skal arbejde på disse filantropiske områder:

• bevillinger der sætter hudsygdomme på landkortet

• bevillinger til forskernetværk

• bevillinger til gæsteforskere med henblik på vidensdeling

• bevillinger med henblik på nye og uventede forskningsfund (Serendipity Grants)

• hæderspriser til yngre hudforskere

• uddannelse og forskningsformidling inden for sundheds- og naturvidenskab

Siden 2019 har LEO Fondet gennemsnitligt doneret over 130 mio. kr. årligt til sundhedsvidenskabelig forskning.

Fondsbestyrelsen lægger stor vægt på at støtte både danske og internationale forskningsmiljøer. Der er således givet forskningsbevillinger til modtagere i over 20 forskellige lande.

Det mest anvendte virkemiddel er projektbevillinger søgt i åben konkurrence, men der uddeles også bl.a. ærespriser og Dr. Abildgaard Fellowships til lovende unge forskningsledere.

Løvens Kemiske Fabrik blev grundlagt i 1908 af farmaceut August Kongsted, der også drev Løve Apoteket i København og medvirkede til at starte Nordisk Insulinlaboratorium, der senere skulle udvikle sig til det fondsejede Novo Nordisk.

I 1939 overtog Kongsteds svigersøn, Knud E. Abildgaard, ledelsen af virksomheden, der bl.a. tjente gode penge på produktion af smertestillende tabletter under navnet Albyl. Knud og Gertrud Abildgaard oprettede LEO Fondet i 1984 med henblik på at drive virksomheden videre som erhvervsdrivende fond under fondstilsyn fra Erhvervsstyrelsen.

LEO Fondet ledes af en bestyrelse bestående af 11 medlemmer. Syv af dem vælges i overensstemmelse med Fondets fundats, mens fire repræsenterer medarbejderne i LEO Pharma A/S.

Medlemmerne af LEO Fondets bestyrelse sidder også i bestyrelsen for Fondets helejede datterselskab LEO Holding A/S, der ejer ca. 80 procent af LEO Pharma A/S.

Fra dannelsen af LEO Fondet i 1984 var det de helt samme personer, der sad i bestyrelsen for hhv. virksomhed og fond. Den ledelsesform gav anledning til kritik for ”kasketforvirring”. Det blev i debatten anført, at LEO Fondet dermed ikke levede op til danske standarder for corporate governance, sådan som de blev udstukket i den såkaldte Nørby-rapport fra 2001 og senere blev udmøntet på fondsområdet.

I 2011 påbegyndte LEO Fondet og LEO Pharma A/S en proces, der havde til hensigt at gøre fondsledelsen uafhængig af koncernens ledelse. Det betyder, at LEO Fondet nu følger standarderne og herunder lever op til princippet om, at et flertal i bestyrelsen ikke skal være gengangere.

Alligevel har kritikere de seneste år placeret et ansvar for virksomhedens økonomiske problemer i ejerfonden og hævdet, at bestyrelsen med for stor tålmodighed tillod direktionen at forfølge vækst frem for indtjening. Kritikken er kommet på baggrund af, at LEO Pharma i årene 2019-23 havde en stribe milliard-underskud, som førte til store omstruktureringer og omfattende fyringer.

Forløbet har også haft konsekvenser for fondens ejerskab. I 2021 blev kapitalfonden Nordic Capital medejer. Samtidig arbejdes der med planer om en børsnotering af LEO Pharma, men således at LEO Fondet fortsat vil være hovedaktionær.

LEO Fondet er som de fleste andre erhvervsdrivende fonde underlagt tilsyn fra Erhvervsstyrelsen.

• fond

• lægemiddelindustrien

• LEO Fondets hjemmeside
• Fondenes Videnscenter