Lappobevægelsen, finsk højreradikal bevægelse. Lappobevægelsen tog form i 1929 som reaktion på den Moskvadirigerede strejkevirksomhed i landet. I november 1929 afbrød et par hundrede demonstranter med vold et kommunistisk ungdomsmøde i Lapua (Lappo), der var hjemsted for en af Lappolederne, V. Kosola. Mange lignende indgreb fulgte. Bevægelsen fik tilhængere både inden for erhvervslivet, det halvmilitære skyddskår og blandt officerer. Den kulminerede, da et militant bondetog til Helsinki i juli 1930 rejste krav til den nye højreregering under P.E. Svinhufvud om indgreb mod kommunisterne og om en stærkere regeringsmagt, der ikke var underlagt "partivæsenets intriger". Bevægelsens "direkte aktioner" fortsatte med bortførelser af venstresindede politikere til eller over den russiske grænse, men da dette ramte Finlands første præsident, K.J. Ståhlberg, vendte mange sig mod bevægelsen. I februar 1932 forsøgtes et egentligt statskup i Mäntsälä, men da det var uden tilstrækkelig støtte fra skyddskårene, mislykkedes det. Herefter blev bevægelsen forbudt, og en del Lappofolk dannede i stedet et rent fascistisk parti, IKL, som blev repræsenteret i Riksdagen. Lappobevægelsen bevirkede, at flere borgerlige partier en tid svingede mod højre.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.