Lappobevægelsen, finsk højreradikal bevægelse. Lappobevægelsen tog form i 1929 som reaktion på den Moskvadirigerede strejkevirksomhed i landet. I november 1929 afbrød et par hundrede demonstranter med vold et kommunistisk ungdomsmøde i Lapua (Lappo), der var hjemsted for en af Lappolederne, V. Kosola. Mange lignende indgreb fulgte. Bevægelsen fik tilhængere både inden for erhvervslivet, det halvmilitære skyddskår og blandt officerer. Den kulminerede, da et militant bondetog til Helsinki i juli 1930 rejste krav til den nye højreregering under P.E. Svinhufvud om indgreb mod kommunisterne og om en stærkere regeringsmagt, der ikke var underlagt "partivæsenets intriger". Bevægelsens "direkte aktioner" fortsatte med bortførelser af venstresindede politikere til eller over den russiske grænse, men da dette ramte Finlands første præsident, K.J. Ståhlberg, vendte mange sig mod bevægelsen. I februar 1932 forsøgtes et egentligt statskup i Mäntsälä, men da det var uden tilstrækkelig støtte fra skyddskårene, mislykkedes det. Herefter blev bevægelsen forbudt, og en del Lappofolk dannede i stedet et rent fascistisk parti, IKL, som blev repræsenteret i Riksdagen. Lappobevægelsen bevirkede, at flere borgerlige partier en tid svingede mod højre.