Faktaboks

Leymah Gbowee

Leymah Roberta Gbowee

Født
1. februar 1972
Af /Aktiv i Oslo.
Licens: CC BY NC ND 2.0

Leymah Gbowee er en liberiansk aktivist. Under den første liberianske borgerkrig i årene 1989-1996 deltog Leymah Gbowee i uddannelsen af socialarbejdere, der skulle behandle krigstraumer. Hun levede en periode som flygtning i Ghana.

Da borgerkrigen i Liberia begyndte at blusse op igen i slutningen af 1990'erne, virkede Leymah Gbowee som kvinde- og fredsaktivist. Fra 2002 stod hun i spidsen for en massebevægelse af kvinder, der gennem aktivisme til sidst var medvirkende til at gennemføre en fredsaftale i det krigsplagede land.

Leymah Gbowee modtog i 2011 Nobels Fredspris sammen med to andre kvinder, aktivisten Tawakkul Karman fra Yemen og Liberias præsident Ellen Johnson Sirleaf.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig