Linotype var i blysatsens tid betegnelsen på en særlig linjesættestøbemaskine opfundet i USA af Ottmar Mergenthaler og markedsført af firmaet Mergenthaler Linotype Company siden 1886.

Gennem fusioner med en lang række tyske skriftstøberier samlede firmaet efterhånden en større mængde skriftmatricer og ophavsrettigheder til først blyskrifter og senere fotosatsskrifter. I 1913 fusionerede firmaet med det engelske Monotype Corporation og samlede dermed deres mange skrifter under navnet "The Linotype Library", en umådeligt stor salgsplatform for skrifter. Fra 1930'erne fik Linotype-maskinen kraftig konkurrence fra den lignende Intertype-maskine, der vinder fremgang inden for avis- og reklametryk. Til finere trykarbejder måtte begge maskiner samtidigt se sig distanceret af Monotype-sættestøbesystemet, hvis bogstaver blev støbt enkeltvis fra en fast matrice, der ikke blev slidt ved gentagen brug.

Sætterens arbejde

Den meget opfindsomme og synlige mekanik i en Linotype-sættestøbemaskine har altid samlet tilskuere til sætterens arbejde, der foregår som på tegningen til højre.

1: Når en af tasterne anslås på tastaturet, udløses den relevante bogstavmatrice fra en af magasinets kanaler.

2: Matricen forlader magasinet og sammenstilles med tekststykkets øvrige matricer i en holder, der er forudindstillet til tekstens spaltebredde.

3: Ord- og evt. bogstavmellemrum dannes med kile-spatier i matricerne.

4: Den færdige matricelinje flyttes automatisk til en smeltegryde med flydende typemetal.

5: Den færdige matricelinje spændes op med kilespatierne – der sikrer at matricerne står i spænd i spaltebredden – og føres ned til én af fire støbeforme på et hjul, hvor støbningen foregår.

6: Den færdigstøbte blylinje skæres af i bunden, så den får den standardskrifthøjde, som den fremtidige trykpresse er indstillet til, og føres ud til siden.

7 og 8: Matricelinjen løftes nu ud af smeltegryden og befries for sine kile-spatier.

9: Kile-spatierne samles til genbrug.

10: Hver matrice føres mekanisk tilbage til magasinet, hvor den genfinder sin plads ved hjælp af forskellige takker på hvert bogstavs matrice.

Læs mere i Lex

Litteratur

  • Selmar, Emil: Typografi for Sættere, Korrektører, Forfattere og Forlæggere. 2. Udgave. 1913.
  • Smith, Jokum: Bogfremstilling. Forening for Boghaandværk, 1968

Kommentarer (4)

skrev Marie-Louise Hammer

Vær opmærksom på, at Lex.dk også har en artikel, der blot hedder Linotype.
Bør de to artikler sammenskrives til en ??

svarede Poul Steen Larsen

Artiklen "Linotype" handler om firmaet "Linotype", som sælger/solgte digitale skrifter. Man kunne god slette artiklen og så i en udvidet form føje indholdet til artiklen "linotype sættestøbemaskine". Men det må Henrik Birkvig afgøre og så evt. tilføje, da han er eksperten og den fagansvarlige for digitale skrifter. Så kan overskriften til artikelen om sættestøbemaskinen ændres til blot at hedde "Linotype" med Henrik, Eli Reimer og mig som forfattere. Alternativt kunne art. "linotype" bevares og kaldes fx "Linotype (skriftproducent)" ? Spørg Henrik.

svarede Poul Steen Larsen

Eli Reimer har ikke bidraget direkte til artiklen om sættestøbemaskinen

skrev Marie-Louise Hammer

Kommentardialogen fortsætter i artiklen Linotype !!

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig