Linotype (sættestøbemaskine)

Den meget opfindsomme og synlige mekanik i en Linotype-sættestøbemaskine har altid samlet tilskuere til sætterens arbejde, der foregår som på tegningen til højre.

1: Når en af tasterne anslås på tastaturet, udløses den relevante bogstavmatrice fra en af magasinets kanaler.

2: Matricen forlader magasinet og sammenstilles med tekststykkets øvrige matricer i en holder, der er forudindstillet til tekstens spaltebredde.

3: Ord- og evt. bogstavmellemrum dannes med kile-spatier i matricerne.

4: Den færdige matricelinje flyttes automatisk til en smeltegryde med flydende typemetal.

5: Den færdige matricelinje spændes op med kilespatierne – der sikrer at matricerne står i spænd i spaltebredden – og føres ned til én af fire støbeforme på et hjul, hvor støbningen foregår.

6: Den færdigstøbte blylinje skæres af i bunden, så den får den standardskrifthøjde, som den fremtidige trykpresse er indstillet til, og føres ud til siden.

7 og 8: Matricelinjen løftes nu ud af smeltegryden og befries for sine kile-spatier.

9: Kile-spatierne samles til genbrug.

10: Hver matrice føres mekanisk tilbage til magasinet, hvor den genfinder sin plads ved hjælp af forskellige takker på hvert bogstavs matrice.

• sats
• skriftsnit
• bogtryk
• Linotype
• Intertype

• Selmar, Emil: Typografi for Sættere, Korrektører, Forfattere og Forlæggere. 2. Udgave. 1913.
• Smith, Jokum: Bogfremstilling. Forening for Boghaandværk, 1968