Louis Hémon

Maria Chapdelaine giver en realistisk skildring af naturen i Québec, og sproget indeholder lokalkolorit fra beboerne på landet. Handlingen er forholdsvis enkel. Landbrugsfamilien Chapdelaine er fattig, og datteren Maria er ikke indstillet på at fortsætte sit liv på landet. Hun har tre bejlere, en pelsjæger, en fransk-amerikaner og en landmand fra området. Pelsjægeren omkommer i en vinterstorm på vej hjem til Maria, og hun er herefter tæt på at beslutte sig for at bosætte i USA. Da moderen dør, vælger hun dog at gifte sig med landmanden og forblive i det traditionelle liv på landet.

Romanen giver udtryk for ønsket om en konservativ stilstand og en respekt for forfædrene og deres vilkår. Den bliver et forsvar for ”de sikre værdier”: landbruget, den katolske religion og ægteskabet som en patriotisk pligt og kvindens plads i dette univers. Den er talerør for den holdning, at i Québec skal alt forblive, som det er: ”I landet Québec må intet dø, og intet må ændre sig”. Romanen angiver derved en politisk nationalistisk retning, og den blev toneangivende for en lang række romaner i Québec i de følgende årtier.

I Québec gav udgivelsen af romanen i 1916 anledning til en større debat. Havde franskmanden Hémon overhovedet forstået folk på landet i Québec? Var hans personer typiske fransk-canadiere? Havde han beskrevet folk på landet i Québec for negativt? Kunne han overhovedet være repræsentant for en hel befolkning? Talte han mere om folk i Québec end til dem? Der var dengang og til dels i dag en vis utilpashed eller skepsis i Québec ved Louis Hémons roman om Maria Chapdelaine. Der er dog enighed om at tilkende romanen en litterær værdi for dens beskrivelser af naturen i Québec, og i Québec er der stadig interesse for romanen.

Romanen blev fulgt op af en lang række konservative romaner, der forherligede livet på landet, men den blev også modsagt af flere andre forfattere. Albert Laberge (1871-1960) reagerede stærkt mod idealiseringen af livet på landet. Han skrev en roman, La Scouine, i 1918, der klart anfægter myten om det gode liv på landet, og som desuden kritiserer den katolske kirke.

Det var med andenudgaven fra Paris i 1921, at romanen blev kendt i verden. Den blev oversat til en lang række sprog, herunder til dansk i 1922 og 1945 og til adskillige andre europæiske sprog samt persisk, japansk og blindskrift. Den er desuden bearbejdet til flere hundrede forskellige versioner, forkortede og indrettede til forskellige målgrupper. Romanen er op igennem 1900-tallet filmatiseret adskillige gange, den første i 1933 og den seneste i 2021.

• Canada – fransksproget litteratur