Grunden på Lundtoftevej 150-160 i Lyngby nord for København er stærkt forurenet med klorerede opløsningsmidler, som har spredt sig til grundvandet og udgør en risiko for indvinding af drikkevand samt for Mølleåen. Der er tale om en af Danmarks såkaldte generationsforureninger.

Forureningen stammer fra affedtning af metaldele i forbindelse med produktion af hårde hvidevarer på stedet i årene 1948-1995. Der vurderes at være tale om mindst 3,3 tons forurenende stoffer.

Forundersøgelser er klar

Forundersøgelser har afklaret risikoen for spredning i forhold til vandværker i området og dermed, hvor der skal sættes ind med afværgeforanstaltninger.

Det drejer sig dels om at formindske yderligere nedsivning til grundvandet, dels om afværgepumpninger for at holde forureningen væk fra drikkevandsboringer.

Den samlede regning skønnes at blive på omkring 120 millioner kroner (2024). Oprensningen forventes afsluttet i 2027, men afværgeforanstaltningerne skal formentlig være i drift i mindst 30 år.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig