Mantinea

Mantinea var en oldgræsk bystat i landskabet Arkadien, centreret om byen af samme navn. Bystaten blev grundlagt i perioden 550-450 f.v.t. ved en synoikisme mellem fem landsbyer. Bystatens borgerhær talte i klassisk tid omkring 3000 mand, hvilket svarer til en befolkning på ca. 20.000. Det lykkedes Mantinea at undertvinge en række af de mindre bystater i det østlige Arkadien, men i 423 f.v.t. tvang spartanerne Mantinea til at frigive en del af dem.

Mantinea sluttede nu forbund med Athen, Argos og Elis, men alliancens hær blev besejret af spartanerne i et slag foran byen Mantinea i 418 f.v.t., hvorefter Mantineas imperium blev opløst. I 385 f.v.t. blev Mantinea erobret af spartanerne efter en belejring, og bybefolkningen blev tvangsforflyttet til de oprindelige landsbyer. Efter Spartas nederlag ved Leuktra i 371 f.v.t. blev Mantinea imidlertid grundlagt på ny, og i det næste slag ved Mantinea i 362 f.v.t. kæmpede bystaten sammen med Athen og Sparta mod den boiotiske forbundshær under Thebens ledelse.

Mantinea mistede sin betydning i løbet af 200-tallet f.v.t. og døde helt ud i middelalderen. Blandt ruinerne er fundamentet af bymuren opført i 370 f.v.t. den vigtigste.