Faktaboks

Marie Curie

Maria Skłodowska Curie

Født
7. november 1867, Warszawa, Polen
Død
4. juli 1934, Passy, Haute-Savoie, Frankrig
Marie Curie var den første kvinde, der har modtaget en Nobelpris og en af kun fire, der har modtaget hele to Nobelpriser. Foto uden år.
Marie Curie
Af /Ritzau Scanpix.

Marie Curie var en polsk-fransk fysiker og kemiker og verdens nok mest legendariske kvinde i naturvidenskab nogensinde. Hun var den første kvinde, der modtog en Nobelpris. Hun modtog endda som den første Nobelprisen hele to gange og det i to forskellige discipliner. I 1903 fik hun Nobelprisen i fysik sammen med sin mand Pierre Curie og fysikeren Henri Becquerel for deres udforskning af radioaktivitet. I 1911 fik Marie Curie Nobelprisen i kemi for sine opdagelser af grundstofferne radium og polonium.

Marie Curies barndom

Marie Curie (født Sklodowska) voksede op som det yngste af fire børn i en intellektuel familie i Warszawa. Den del af Polen var på det tidspunkt domineret og undertrykt af den russiske zar Aleksander 2. Det betød blandt andet, at hendes far, Wladyslaw Sklodowski (1832-1902), som var gymnasielærer i matematik og fysik, ikke måtte undervise på sit polske modersmål. Hendes mor, Bronislawa Sklodowska (1835-1878), bestyrede en privat kostskole for piger, men hun fik tuberkulose, mens Marie Curie var ganske lille og måtte derefter opgive sit arbejde.

Da Marie Curie var seks år, mistede faren sit job af politiske årsager. Som alternativt levebrød oprettede han en privat kostskole i familiens lejlighed. Marie Curie måtte derfor sove i familiens stue. Det var en mørk tid for familien, og Maria Curie var under stort pres. Moren døde i 1878, og to år tidligere døde den ældste søster, Zosia (1862-1876), af tyfus.

Skolegang

Marie Curie blev undervist på private pigeskoler, og som sine søskende var hun videbegærlig og meget højt begavet. Hun kom siden på et prestigefyldt gymnasium for piger. Hendes yndlingsfag var ligesom farens matematik og fysik, men hun var også interesseret i litteratur, specielt i poesi. I 1883 blev hun student som den bedste i sin klasse og fik derfor overrakt en guldmedalje. Hendes mentale helbred var imidlertid nedbrudt, og hun tog derfor et års uddannelsespause, hvor hun opholdt sig hos en del af familien, der boede i rolige landlige omgivelser ved foden af bjergkæden Karpaterne langt syd for Warszawa.

Guvernanten

Universitetet i Polen var dengang lukket land for kvinder, og faren havde ikke midlerne til at betale for en universitetsuddannelse for sine døtre i udlandet. Marie Curie og hendes søster Bronia (1865-1939) aftalte derfor, at Marie Curie for en tid skulle tjente penge som guvernante, som det hed, når man var privatlærer for rige familiers børn. På den måde finansierede Marie Curie, at Bronia kunne færdiggøre sit medicinstudium i Paris. Frankrig havde åbnet dørene for, at kvinder kunne studere på universiteterne allerede i 1866. Der kom til at gå syv år, hvor Marie Curie arbejdede som privatlærer i Polen, før hun i 1891 kunne følge i sin søsters fodspor til Paris.

Fysikstudie i Paris

I Paris begyndte Marie Curie at studere matematik og fysik ved det prestigiøse Sorbonne Universitet. En af hendes lærere var Gabriel Lippmann, der senere, i 1908, fik Nobelprisen i fysik. Hun afsluttede fysikstudiet i 1893 som den bedste på årgangen og matematikeksamen i 1894 som den næstbedste på holdet. Hun fik derefter tilladelse til at bruge Lippmanns laboratorium til sin videre forskning.

Forskning og kærlighed

Marie Curie mødte fysikeren Pierre Curie i 1894 hos en fælles bekendt, og han blev hendes livs kærlighed og tætteste samarbejdspartner. De blev gift i 1895, og året efter indledte hun sin udforskning af den nyopdagede radioaktivitet i hans laboratorium. Ægteparret arbejdede tæt sammen om deres videnskab, og de anså hinanden som ligemænd i arbejdet såvel som i livet. Første skridt i forskningen var at undersøge, om der fandtes andre grundstoffer end uran, der udsendte denne nye form for stråling.

Opdagelsen af polonium og radium

Marie Curie benyttede et fintmærkende elektrometer til at måle radioaktivitetens ioniserende virkning og fik dermed et mål for strålingens intensitet. Hun fandt, at uranmalm udsendte en mere intens stråling end rent uran, og sluttede heraf, at malmen måtte indeholde en hidtil ukendt radioaktiv bestanddel. Efter langvarige kemiske analyser af store mængder uranmalme og intensitetsmålinger på analyseprodukterne, kunne ægteparret i 1898 offentliggøre opdagelsen af to nye grundstoffer: polonium og radium.

Arbejde som fysiklærer

Marie Curies datter Irène Joliot-Curie gik i moderens fodspor. Allerede fra 1918 arbejdede hun i Institut du Radium. I 1935 modtog Irène og hendes mand, Frédéric Joliot-Curie, Nobelprisen i kemi for deres opdagelse af induceret radioaktivitet. Her ses mor og datter i laboratoriet i 1927.
Marie Curie og Irène Joliot-Curie
Af /Ritzau Scanpix.

Forinden fødte Marie Curie i september 1897 parrets første datter Irène (Irène Joliot-Curie), som senere også modtog Nobelprisen i kemi. Maries Curies svigerfar, der to uger efter Irènes fødsel blev enkemand, trådte til som babysitter, så Marie kunne fortsætte sin forskning i laboratoriet. Fra 1900 måtte hun supplere ægtefællens beskedne indkomst med et job som fysiklærer ved eliteskolen École Normale Superieure for piger. Ingen kvinde havde undervist der før. Det skabte stor genklang blandt eleverne, da den nye lærer omlagde de tørre teoretiske forelæsninger til demonstrationseksperimenter, som hun kyndigt diskuterede med dem.

Doktorafhandling og Nobelpris

I 1903 forsvarede Marie Curie som den første kvinde i Frankrig sin doktorafhandling: Forskning i radioaktive stoffer. Det var spektakulær og banebrydende forskning. I slutningen af året blev hun tildelt Nobelprisen i fysik for udforskningen af radioaktivitet sammen med sin mand og fysikeren Henri Becquerel. Af helbredsårsager kom Marie og Pierre Curie dog først i 1905 til Stokholm for at modtage prisen.

Tildelingen af Nobelprisen til det sky Curie-ægtepar gjorde dem med et slag verdensberømte. Den store offentlige interesse overvældede dem og huede dem på ingen måde; de ønskede blot ro til deres fortsatte forskning.

I 1904 fødte Marie Curie parrets anden datter Eve. Eve Curie (1904-2007) skrev senere en vægtig og medrivende biografi om sin mor, Madame Curie (1937).

Pierre Curies død og professor ved Sorbonne

Marie Curie deltog ene kvinde i Solvaykongressen i 1911 i Bruxelles, Belgien. Her deltog alle de kendte fysikere. Blandt andre ses Max Planck og Albert Einstein og ved siden af ham Paul Langevin. Også den danske fysiker Martin Knudsen ses stående med sit imponerende overskæg midt i billedet.

I 1906 døde Pierre Curie på tragisk vis, da han på en brolagt vej var så uheldig at glide og falde, hvorefter han blev kørt over af en hestevogn.

Efter hans død fortsatte Marie Curie ufortrødent deres arbejde i laboratoriet. Når hun ikke koncentrerede sig om sine døtre, ønskede hun bare at arbejde, og hun afviste at modtage en pension fra undervisningsministeriet. I stedet efterfulgte hun ægtefællen som professor ved Sorbonne. Marie Curie blev dermed den første kvindelige professor ved universitetet.

I 1910 afslog Marie Curie (ligesom Pierre Curie havde gjort det i 1903) at modtage Frankrigs fornemmeste orden Æreslegionen; hun ønskede i stedet blot flere midler til sin forskning.

Skandalen og ny Nobelpris

Det var måske lidt naivt, når Marie Curie, verdens betydeligste kvindelige fysiker og kemiker, ønskede, at hendes privatliv ikke blev blandet sammen med det videnskabelige arbejde, som hun repræsenterede. Men hun kunne på ingen måde bremse den enorme offentlige interesse for hendes person. Det gjaldt ikke mindst, da berømmelsens grimme bagside viste sig i 1911 i form af en voldsom smædekampagne mod hende, da det blev offentligt kendt, at hun havde en affære med en gift kollega og nær ven, fysikeren Paul Langevin.

Da hun samme år fik Nobelprisen i kemi for opdagelsen af de to grundstoffer polonium og radium, opfordrede Det Svenske Videnskabernes Akademi hende direkte til at blive væk fra ceremonien og endda at frasige sig prisen på grund af skandalen. Men Marie Curie tog til Stokholm og modtog Nobelprisen for sit videnskabelige arbejde.

Marie Curies arbejde under 1. Verdenskrig

Marie Curie besøgte København i 1926 og ses her (siddende i midten) ved en reception for hende hos fysikeren Martin Knudsen (2. række længst til venstre). Stående bagerst ses bl.a. fra venstre opfinderen P.O. Pedersen, kemikeren S.P.L. Sørensen, og Margrethe (1890-1984) og Niels Bohr.
Af /Niels Bohr Arkivet.

Under 1. Verdenskrig stod Marie Curie i spidsen for arbejdet med at udstyre røntgenambulancer til brug ved fronten og uddanne læger og sygeplejersker i brugen af dette moderne udstyr. Hun blev assisteret af sin datter Irène.

Også efter krigen var Marie Curies hovedinteresse den medicinske udnyttelse af røntgenstråling og radioaktivitet. Fra 1918 arbejdede hun ved det nyoprettede Institut du Radium (i dag Institut Curie) i Paris.

Død og eftermæle

Marie Curie modtog ud over de to Nobelpriser talrige andre udmærkelser. Men selvom hun var højt respekteret for sin videnskabelige indsats og et forbillede som mønsterbryder i et traditionelt mandsdomineret univers, opnåede hun aldrig medlemskab af Det Franske Videnskabernes Akademi.

Marie Curie døde i 1934 af perniciøs anæmi, som hun pådrog sig ved den langvarige radioaktive stråling, hun var udsat for i sit forskningsarbejde uden tilstrækkelig beskyttelse.

I 1995 blev Marie og Pierre Curies jordiske rester flyttet til Pantheon i Paris, som er et hvilested for de mest fremtrædende franskmænd. Det var første gang en kvinde fik plads i Pantheon på baggrund af egne bedrifter.

I 1944 blev det radioaktive grundstof nr. 96 opdaget og blev kaldt Curium efter Marie og Pierre Curie.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig