Masaccio

Masaccio blev sandsynligvis uddannet i Firenze, i kontakt med Gentile da Fabrianos og Masolino da Panicales sengotiske stil, men også med de nye renæssancetanker hos Filippo Brunelleschi og Donatello.

Masaccios tidligste hovedværk er freskoudsmykningen af Brancaccikapellet i kirken Santa Maria del Carmine i Firenze, hvor han assisterede Masolino, der havde fået opgaven i 1424. Hovedudsmykningen består af scener fra apostlen Peters liv.

Blandt de billeder, der tilskrives Masaccio, er Uddrivelsen af Paradiset, der i sin skildring af menneskelig fortvivlelse er et af ungrenæssancens hovedværker, og Skattens mønt. Masaccios og Masolinos ufuldførte billeder blev senere færdiggjort af Filippino Lippi.

Til Santa Maria del Carmine i Pisa malede Masaccio i 1426 en altertavle, i hvis Korsfæstelse (Museo di Capodimonte, Napoli) gotikkens guldgrund er bevaret og renæssancen kun markeret i Marias tunge krop og den forvrængende forkortning af Kristus.

Freskoen Treenigheden (ca. 1427) i kirken Santa Maria Novella i Firenze er det første udtryk i monumental målestok for tidens interesse for det perspektivisk opbyggede billedrum, hvis konstruktion støttedes af principper i Brunelleschis arkitektur. Masaccio tog i 1427 til Rom, hvor han døde.

• renæssancen
• renæssancekunst