Faktaboks

Meïr Feigenberg
Født
1923
Død
2006

Meïr Feigenberg var en dansk teaterdirektør. Han er far til Emmet Feigenberg og Gerz Feigenberg.

Riddersalen og Frederiksberg Teater

Efter teaterstudier på Stockholms Universitet, en række iscenesættelser for Studenterscenen under krigen og praktisk teaterarbejde på Alléscenen blev Meïr Feigenberg chef for Riddersalen 1947-1950, hvor han bl.a. bragte Anton Tjekhov tilbage til dansk teater og introducerede nye amerikanske dramatikere, bl.a. Tennessee Williams.

Derefter var Meïr Feigenberg chef for Frederiksberg Teater 1950-1952 og Det Ny Teater 1966-1969, hvor den høje kunstneriske profil ikke altid gav fulde huse.

Det Danske Teater

Først som chef for Det Danske Teater 1974-1991 kom der balance i tingene, så klassikere, bl.a. Henrik Ibsens Gengangere (1978), Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget (1979), og August Strindbergs Dødsdansen (1987), fik plads og publikum, sammen med den nyere udenlandske dramatik, bl.a. Eugene O’Neills Du skønne ungdom (1976) og Tennessee Williams’ Den Tatoverede Rose (1988).

Meïr Feigenberg spillede desuden en række musicals, bl.a. Ernst Bruun Olsens Da jazzen kom til byen (1984) og Willy Russells (f. 1947) Blodbrødre (1988).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig