Nørre Nebel Kirke

Kirkegårdens historiske skel er bevaret i nord og vest. Den er hegnet af jorddiger sat med rå kampesten. Den sydlige udvidelse er omgivet af en pilledelt mur fra 1915, mens kirkegården i øst også er omgivet af jorddiger sat i kamp. Hovedindgangen til kirkegården er i nord og udgøres af en hvidtet, muret portal med et tag med tegl.

Kirken er en usædvanlig lang romansk bygning opført i granitkvadre, hvis skib allerede i senromansk tid blev forlænget mod vest, og i ungotisk tid fik erstattet det oprindelige kor med det nuværende langstrakte kor, der næsten er lige så bredt som skibet. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus foran skibets syddør og rejst et tårn i vest.

Kirken er oprindelig bygget med kor og skib, hvoraf i hvert fald koret menes fortrinsvis at have været bygget af granitkvadre. Murværket er op til lidt over halv højde bygget af kvadre, mens den øvre del er bygget af tufsten. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt hele sydmurens øvre del er i tufsten, da de er vanskelige at identificere under pudslaget. Af de oprindelige romanske døre er syddøren fortsat i brug, hvorimod norddøren er blevet rykket mod vest i forbindelse med skibets vestforlængelse.

Skibet antages at have haft fire rundbuede vinduer, hvoraf de to i nord endnu er bevaret. Det nuværende nordvindue i det forlængede kor er unggotisk og har paralleller i Ribe Domkirke. Kirkens øvrige vinduer er yngre, fortrinsvis fra 1800-tallet.

Tagkonstruktionen er formentlig middelalderlig, men dets nuværende udseende er fra 1849.

Tårnet, der kom til i senmiddelalderen, er opført i munkesten. I 1931 blev der indsat en spidsbuet indgangsportal i vest, da tårnrummet blev omdannet til indgangshal. Våbenhuset er ligeledes opført af munkesten, og det fik ca. 1850 forkortet sine mure med ca. 45 cm.

Indvendig er langmurene af små, rå marksten, muret i en mørtel af skælkalk, dvs. kalk brændt af muslingeskaller, mens triumfmuren har kvadre på begge sider. Det langstrakte kor blev overhvælvet i forbindelse med forlængelsen, mens skibet har fladt bjælkeloft. Da det overhvælede tårnrum i 1931 blev inddraget som forhal, overgik våbenhuset til graverens brug, hvorfra der er adgang til skibet via et dobbelt dørparti.

I 1956 blev der fundet fragmenter af kalkmalerier i koret, dateret til ca. 1450. Motiverne omfatter skabelsen og syndefaldet, Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), dyder og laster, engle, dyr, indskrifter, moraliteter, fabler og talemåder og djævle. Derudover indeholder kalkmalerierne strøornamenter og planteornamentik borter. De ornamentale detaljer viser motiverne stjerne, ranke og blad. På trods af maleriernes nuværende tilstand er de meget fint malede og har motiver, som kun findes her.

Specielt skal fremhæves et meget sjældent eksempel på gotisk figurmaleri med en fremstilling af døden med le. Herudover ses også en figur, hvorfra fire slanger bugter sig. Ved afdækningen kunne ses mindst seks, men muligvis har der været syv, og motivet kan herved have forestillet Dødssyndemanden. I det danske materiale findes der flere udsmykninger med Dødssyndemanden, men denne er den eneste, hvor slangerne er gengivet.

Kirken har et rigt inventar. Fra tiden omkring kirkens opførelse stammer granitdøbefonten, mens senmiddelalderen er repræsenteret af en sidealterfigur og en skabsaltertavle fra ca. 1475. I dag er tavlen præget af en udbygning i renæssancen, hvor størstedelen af kirkens inventar blev erhvervet for at imødekomme ønsket om at tilpasse kirkens indretning til den lutherske liturgi, dvs. gudstjenestens ritual. Blandt inventarstykkerne fra denne periode skal nævnes det meget velbevarede stoleværk fra 1576, prædikestolen fra ca. 1580, der er skåret i ”typisk” ribestil samt alterbordsforsiden fra ca. år 1600, moderniseringen af altertavlen ca. 1600-1620. Fra ca. samme tidspunkt stammer prædikestolens lydhimmel, dvs. baldakinen over prædikestolen.

Kirkens nuværende farvesætning er blevet til i forbindelse med istandsættelser i 1917 og 1922, hvor de oprindelige renæssancebemalinger søgtes genskabt.

I kirken har der været ophængt et epitafium, dvs. et mindesmærke, fra ca. 1600-1625. Herudover findes der flere gravsten fra 1600-tallet i kirken. På kirkegården findes der ligeledes gravsten fra 1600-tallet samt flere gravmonumenter fra 1800-tallet. Der er tillige flere støbejernskors på kirkegården, hvoraf de otte er opstillet i kirkegårdens sydvestlige hjørne.

• folkekirken
• kirke
• oversigt over folkekirker i Varde Kommune

• Danmarks Kirker
• Nørre Nebel Kirke på sogn.dk