Nøvling Kirke (Aalborg Kommune)

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Nøvling er den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den høje, rundbuede norddør er endnu i brug, mens syddørens hul kun svagt kan spores.

Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer. Af dem er kun et enkelt bevaret i tilmuret stand i skibets nordmur.

Skibet blev, formentlig allerede i senromansk tid, forlænget mod vest.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Nøvling Kirke noget af den romanske kirkes vestlige gavl ned og opførte det lave tårn af munkesten og genanvendte granitsten. Dets overdel er dog blevet stærkt skalmuret, dvs. at man af æstetiske årsager har muret et nyt lag mur på ydersiden af den oprindelige.

Det prunkløse sakristi på korets nordside er fra samme periode.

I 1800-tallets slutning tilføjede man et våbenhus på skibets nordside. Dets eneste dekorative detalje er et meget højt, rundbuet murfelt over den retkantede indgangsdør, hvori der er indsat en dekoration, der skal efterligne en romansk rundbuet døroverligger, kaldet et tympanon.

Kirken havde i den romanske periode en apsis, som på et tidspunkt er revet ned. I 1932 genopførte man apsissen, til dels af granitsten fra den gamle apsis, der blev fundet på kirkegården og i byen.

Kirken er i det indre hvidkalket med små kalkmalede dekorationer i koret.

I skibets østlige ende åbner triumfmuren sig i en stor, rund korbue fra romansk tid.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets hvælvede lofter, i koret et stjernehvælv og i skibet krydshvælv. Hvælvene kom til i den sengotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man de oprindelige bjælkelofter med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I apsissen er der et halvkuppelhvælv fra opførelsen i 1932.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit, der står i skibet foran korbuen. Dens kumme har relieffer af to par løver med smilende hoveder i højt relief. Den er udført af samme stenmester som den i Suldrup Kirke. Fonten har formentlig været bemalet.

Altertavlen er en fint udført lutheransk fløjtavle med tekststykker i fløjene og et maleri af korsfæstelsen fra 1616 i midterfeltet.

Prædikestolen fra første fjerdedel af 1600-tallet har en kurv med karnap. Den har i fagene arkader med malerier af bl.a. syndefaldet og dyder, der som den øvrige marmorering er fra 1700-tallet. På hjørnerne er der toskanske søjler.