Nicolas Sarkozy

Nicolas Sarkozy annoncerede officielt sit kandidatur til præsidentvalget i 2007 den 29. november 2006. Han gik til valg på skattefritagelse af overarbejde, en skarpt formuleret lov-og-orden-dagsorden og et brud med Chirac-årenes stagnation og passivitet. Han vandt første runde den 22. april 2007 med 31,2 % af stemmerne og anden runde den 6. maj 2007 over socialisten Ségolène Royal med 53,06 % af stemmerne.

Sarkozy blev indsat som Frankrigs 23. præsident den 16. maj 2007. Han udnævnte François Fillon til premierminister. Hans præsidentperiode var præget af flere store reformtiltag. Han fik gjort overarbejde skattefri, og han sænkede momsen på restaurantbesøg fra 19,6 % til 5,5 %. Som reaktion på den globale finanskrise i 2008 lancerede han en storstilet redningsplan for de franske banker.

I 2010 fik han gennemført en halvhjertet pensionsreform, der gradvist hævede pensionsalderen fra 60 til 62 år. Indvandring stod højt på den politiske dagsorden, men selv om Sarkozy både som indenrigsminister og præsident havde en hård retorik, fik han ikke gennemført nogen stramninger af betydning.

Hans popularitet, der i starten havde været op mod 70 %, faldt hurtigt til under 30 %. Han stødte mange fra sig ved en livsstil, der blev opfattet som prangende og lidt vulgær.

Sarkozys mandat var præget af en interventionistisk udenrigspolitik. Han var den første franske præsident, der poserede med EU-flaget på sit officielle portræt. Han spillede en aktiv rolle i udformningen af Lissabontraktaten i 2007, efter at franskmændene havde stemt nej til forfatningstraktaten i 2005. Han blev anerkendt for sin afgørende rolle under finanskrisen i 2008, hvor han hjalp med at stabilisere markederne og etablere økonomiske hjælpepakker for Grækenland.

I 2009 trådte Frankrig igen ind i NATO's integrerede militære kommandostruktur, et stærkt signal i forhold til gaullismens traditionelle suverænitetspolitik. Sarkozy var også en central drivkraft bag den militære intervention i Libyen i marts 2011, der førte til Muammar Gaddafis fald.

I maj 2023 fik Sarkozy en dom for korruption og magtmisbrug på tre års fængsel, heraf ét ubetinget, fordi han havde forsøgt at påvirke en dommer og fået foretaget ulovlige aflytninger. Dommen blev stadfæstet ved højesteret i december 2024, og i begyndelsen af 2025 påbegyndte Sarkozy afsoningen med elektronisk fodlænke.

Som en konsekvens af korruptionsdommen blev Nicolas Sarkozy den 15. juni 2025 frataget sine ordner: Grand-Croix af Æreslegionen og Ordre National du Mérite. Han er den første franske statsleder, der har mistet denne ære.

En anden sag, der har forfulgt Sarkozy siden 2011, er mistanken om, at hans kampagne i 2007 ulovligt blev finansieret af midler fra Muammar Gaddafis regime. Sarkozy var tiltalt for korruption, ulovlig kampagnefinansiering og kriminel sammensværgelse (association de malfaiteurs). Retssagen, der begyndte den 6. januar 2025, førte til domsafsigelse den 25. september 2025. Sarkozy blev fundet skyldig i kriminel sammensværgelse og idømt fem års ubetinget fængsel og en bøde på €100.000.

Han blev samtidig frifundet for anklagerne om passiv korruption og ulovlig kampagnefinansiering, fordi domstolen ikke fandt det bevist, at pengene i sidste ende var nået frem til valgkampen. Dommen skulle eksekveres med øjeblikkelig virkning, også selvom Sarkozy appellerer, hvilket betyder, at Sarkozy måtte påbegynde afsoningen i fængsel.

Dommen var en bombe i fransk politik og ser ud til at ryste de franske vælgeres i forvejen svage tillid til det politiske system endnu mere.

Den sidste sag vedrører ulovlig kampagnefinansiering i forbindelse med Sarkozys valgkmap for genvalg i 2012. Appelretten dømte ham i februar 2024 til et års fængsel, hvoraf halvdelen var ubetinget, der kan afsones med fodlænke. Han har appelleret denne dom til højesteret, som behandler sagen den 8. oktober 2025.