Faktaboks

Nicolas Sarkozy

Nicolas Paul Stéphane Sarközy de Nagy-Bocsa

Født
28. januar 1955, Paris
Nicolas Sarkozy ved en pressekonference i Paris, 2.4.2007.
Af .

Nicolas Sarkozy er en fransk advokat og politiker, som var Frankrigs præsident fra 2007 til 2012. Hans politiske karriere er karakteriseret ved en stærk reformdagsorden, en aktiv international rolle og en række højtprofilerede juridiske sager efter hans præsidentperiode. Disse har ført til flere domme for korruption og ulovlig kampagnefinansiering.

Baggrund

Nicolas Sarkizy er søn af Pál (franciseret til Paul) Sarközy de Nagy-Bocsa, en ungarsk immigrant, og Andrée Mallah. Hans morfar, Bénédict Mallah, var en sefardisk jøde fra Thessaloniki.

Efter studentereksamen i 1973 studerede han jura ved Université Paris-X Nanterre, hvor han opnåede en mastergrad i privatret i 1978 og et diplôme d'études approfondies (DEA) i statskundskab i 1979. Han aflagde ed som advokat i 1981.

Sarkozy har været gift tre gange og har fire børn. Han har siden 2008 været gift med supermodellen og popstjernen Carla Bruni.

Sarkozys politiske karriere

Nicolas Sarkozy blev tidligt engageret i gaullistisk politik, idet han meldte sig ind i UDR i 1974 og i det nydannede RPR i 1976. Han opnåede sit første store politiske gennembrud i 1983, da han som 28-årig blev borgmester i Neuilly-sur-Seine, en af de velhavende forstæder vest for Paris. Det gjorde ham til en af Frankrigs yngste borgmestre i en stor by.

I 1988 blev han valgt ind i Nationalforsamlingen, og efter højrefløjens sejr ved parlamentsvalget i 1993 blev han udnævnt til budgetminister og regeringstalsmand i Édouard Balladurs regering (1993-1995). Han blev kendt af den brede offentlighed under gidseltagningen i en børnehave i Neuilly i maj 1993, hvor han forhandlede direkte med gidseltageren.

Ved præsidentvalget i 1995 støttede han Balladur frem for sin politiske mentor Jacques Chirac. Chirac opfattede dette som en forræderi, og efter Chiracs sejr i 1995 gik Sarkozys politiske karriere i stå et par år.

I 2002 støttede Sarkozy Chiracs genvalg og blev udnævnt til indenrigsminister. I 2004 blev han udnævnt til økonomi-, finans- og industriminister, og samme år blev han valgt til formand for UMP-partiet med 85,09 % af stemmerne. I juni 2005 vendte han tilbage som indenrigsminister i Dominique de Villepins regering, samtidig med at han bevarede formandskabet for UMP.

Præsidentvalget 2007

Nice-karnevallet 2007 tog bl.a. udgangspunkt i det forestående præsidentvalg. Her bæres et par karikerede figurer af Nicolas Sarkozy (tv.) og hans nærmeste modstander i valgkampen, socialisten Ségolène Royal, fra værkstedet, hvor de er fremstillet.

.

Nicolas Sarkozy annoncerede officielt sit kandidatur til præsidentvalget i 2007 den 29. november 2006. Han gik til valg på skattefritagelse af overarbejde, en skarpt formuleret lov-og-orden-dagsorden og et brud med Chirac-årenes stagnation og passivitet. Han vandt første runde den 22. april 2007 med 31,2 % af stemmerne og anden runde den 6. maj 2007 over socialisten Ségolène Royal med 53,06 % af stemmerne.

Indenrigspolitik 2007–2012

Sarkozy blev indsat som Frankrigs 23. præsident den 16. maj 2007. Han udnævnte François Fillon til premierminister. Hans præsidentperiode var præget af flere store reformtiltag. Han fik gjort overarbejde skattefri, og han sænkede momsen på restaurantbesøg fra 19,6 % til 5,5 %. Som reaktion på den globale finanskrise i 2008 lancerede han en storstilet redningsplan for de franske banker.

I 2010 fik han gennemført en halvhjertet pensionsreform, der gradvist hævede pensionsalderen fra 60 til 62 år. Indvandring stod højt på den politiske dagsorden, men selv om Sarkozy både som indenrigsminister og præsident havde en hård retorik, fik han ikke gennemført nogen stramninger af betydning.

Hans popularitet, der i starten havde været op mod 70 %, faldt hurtigt til under 30 %. Han stødte mange fra sig ved en livsstil, der blev opfattet som prangende og lidt vulgær.

Sarkozys internationale linje

Sarkozys mandat var præget af en interventionistisk udenrigspolitik. Han var den første franske præsident, der poserede med EU-flaget på sit officielle portræt. Han spillede en aktiv rolle i udformningen af Lissabontraktaten i 2007, efter at franskmændene havde stemt nej til forfatningstraktaten i 2005. Han blev anerkendt for sin afgørende rolle under finanskrisen i 2008, hvor han hjalp med at stabilisere markederne og etablere økonomiske hjælpepakker for Grækenland.

I 2009 trådte Frankrig igen ind i NATO's integrerede militære kommandostruktur, et stærkt signal i forhold til gaullismens traditionelle suverænitetspolitik. Sarkozy var også en central drivkraft bag den militære intervention i Libyen i marts 2011, der førte til Muammar Gaddafis fald.

Efter præsidentembedet

Ved præsidentvalget i 2012 blev Nicolas Sarkozy slået af François Hollande, idet han kun opnåede 48,36 % af stemmerne. Han var den første siddende præsident under Den Femte Republik, der ikke opnåede flest stemmer i første valgrunde og den anden, der tabte et genvalgsforsøg. Efter nederlaget trak han sig midlertidigt fra politik.

Han vendte dog tilbage allerede i september 2014 og blev igen valgt til formand for UMP. I 2015 omdøbte han partiet til Les Républicains. Han stillede op til partiets primærvalg i 2016 forud for præsidentvalget i 2017, men han fik kun 20,7 % af stemmerne og blev slået i første runde af François Fillon. Sarkozy trak sig igen fra politik og udtalte, at det nu var tid til "mere privat lidenskab og mindre offentlig lidenskab".

Efter 2012 har Sarkozy genoptaget sin advokatkarriere og fungeret som rådgiver og administrator i store virksomheder. Han har også bevaret en vis indflydelse på den klassiske franske højrefløj og har lejlighedsvis rådgivet Emmanuel Macron og hans ministre.

Nicolas Sarkozys retsforfølgelse og domme

Blandt de alvorligste retsforfølgelser af Nicolas Sarkozy er anklagerne om korruption, ulovlig kampagnefinansiering med midler fra Libyens daværende diktator Muammar Gaddafi og kriminel sammensværgelse. Her ses han under et besøg i Tripoli i 2007.
Nicolas Sarkozy og Muammar Gaddafi, 2007.
Af /Abaca/Ritzau Scanpix.

Nicolas Sarkozy har været genstand for flere juridiske undersøgelser, siden han forlod præsidentembedet, og han er den første tidligere franske præsident, der er idømt en ubetinget fængselsstraf.

Aflytningsskandalen (Bismuth-affæren)

I maj 2023 fik Sarkozy en dom for korruption og magtmisbrug på tre års fængsel, heraf ét ubetinget, fordi han havde forsøgt at påvirke en dommer og fået foretaget ulovlige aflytninger. Dommen blev stadfæstet ved højesteret i december 2024, og i begyndelsen af 2025 påbegyndte Sarkozy afsoningen med elektronisk fodlænke.

Som en konsekvens af korruptionsdommen blev Nicolas Sarkozy den 15. juni 2025 frataget sine ordner: Grand-Croix af Æreslegionen og Ordre National du Mérite. Han er den første franske statsleder, der har mistet denne ære.

Den libyske bestikkelse

En anden sag, der har forfulgt Sarkozy siden 2011, er mistanken om, at hans kampagne i 2007 ulovligt blev finansieret af midler fra Muammar Gaddafis regime. Sarkozy var tiltalt for korruption, ulovlig kampagnefinansiering og kriminel sammensværgelse (association de malfaiteurs). Retssagen, der begyndte den 6. januar 2025, førte til domsafsigelse den 25. september 2025. Sarkozy blev fundet skyldig i kriminel sammensværgelse og idømt fem års ubetinget fængsel og en bøde på €100.000.

Han blev samtidig frifundet for anklagerne om passiv korruption og ulovlig kampagnefinansiering, fordi domstolen ikke fandt det bevist, at pengene i sidste ende var nået frem til valgkampen. Dommen skulle eksekveres med øjeblikkelig virkning, også selvom Sarkozy appellerer, hvilket betyder, at Sarkozy måtte påbegynde afsoningen i fængsel.

Dommen var en bombe i fransk politik og ser ud til at ryste de franske vælgeres i forvejen svage tillid til det politiske system endnu mere.

Bygmalion-affæren

Den sidste sag vedrører ulovlig kampagnefinansiering i forbindelse med Sarkozys valgkmap for genvalg i 2012. Appelretten dømte ham i februar 2024 til et års fængsel, hvoraf halvdelen var ubetinget, der kan afsones med fodlænke. Han har appelleret denne dom til højesteret, som behandler sagen den 8. oktober 2025.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig