Njals saga er den den længste og berømteste af islændingesagaerne. Njals saga anses for at være skrevet i slutningen af 1200-tallet.

Tid og sted

Sagaen foregår hovedsagelig på Sydisland i årene omkring kristendommens antagelse i slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet.

Handlingen i Njals saga

Saganes hovedpersoner er de to venner, den vise og lovkyndige Njal, gift med den trofaste Bergtora, og den heltemodige Gunnar, gift med den smukke, men problematiske Hallgerd. En serie mindre stridigheder udvikler sig til en blodig fejde, der medfører, at Gunnar bliver dømt fredløs og siden dræbt efter et heroisk forsvar, hvor Hallgerd nægter ham en lok af sit hår til at erstatte en bristet buestreng. Fjendtlighederne når deres andet højdepunkt i mordbranden på Njals gård Bergþórshváll, hvor Njal og hans familie bliver brændt inde. Trods fortsatte hævndrab slutter sagaen med forlig og forsoning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig