Norges sundhedsforhold

I perioden 2020-2024 var middellevetiden for mænd 81,4 år og for kvinder 84,7 år, omtrent et år højere end danskernes. Dødeligheden i første leveår var i 2024 2,1 pr. 1000 levendefødte, hvilket er en halvering fra sidste halvdel af 1990'erne. Befolkningstilvæksten var 2014-2024 ca. 0,8 % pr. år. Det meste af tilvæksten skyldes indvandring; den naturlige tilvækst var 0,25 % pr. år i samme periode.

Som overalt i Europa er de vigtigste dødsårsager hjerte-kar-sygdomme og kræft. Hjerte-kar-sygdomme forårsagede i 2024 pr. 100.000 indbyggere 56 dødsfald blandt mænd og 25 blandt kvinder, hvilket svarede til gennemsnittet i Norden. Kræftdødeligheden var pr. 100.000 indbyggere 95 for mænd og 89 for kvinder. Hyppigheden af selvmord har været let faldende og er sammen med den svenske lavest i Norden. Ved udgangen af 1997 havde Norge rapporteret omkring 620 tilfælde af aids, hvilket var betydeligt under halvdelen af de danske tal.

Det norske samfund har gennem mange årtier sikret den spredt boende befolknings dækning med ydelser fra sundhedsvæsenet med et udbygget net af offentligt ansatte læger, som ud over funktion som praktiserende læger også havde opgaver med generelt forebyggende foranstaltninger på lokalt niveau. Dette system er delvis fortsat gennem en kommunelægeordning, som dækker den overvejende del af befolkningens behov for lægehjælp. Der er også en øget mulighed for, at privatpraktiserende læger kan stå for den primære lægetjeneste. Fastlægeordningen blev indført i 2001 og gav alle bosatte i en norsk kommune ret til at have en fastlæge.

Den 1. januar 2002 gennemførte Norge en total reorganisering af sygehusvæsenet ved ikrafttrædelse af Lov om spesialisthelsetjenesten, idet staten overtog sygehusene og speciallægetjenesten fra amterne (fylkerne). Sygehusvæsenet er blevet organiseret i fem geografiske regioner, der kan betragtes som selvstændige virksomheder (regionale helseforetag) med staten ved Helsedepartementet som eneste ejer. I Region Syd (Sør) indgår også det hidtidige statslige Rigshospital i Oslo. Ledelsen af de regionale virksomheder er lagt i hænderne på bestyrelser, som udpeges af generalforsamlingen (dvs. staten), dog således at en tredjedel skal være repræsentanter for de ansatte. Den daglige ledelse er en direktør, der ansættes af bestyrelsen.

De fem regionale helseforetag etablerer hver et antal underliggende helseforetag, der også er selvstændige virksomheder, organiseret på tilsvarende måde som moderselskaberne. I foråret 2002 var der etableret 46 helseforetag, hvoraf fire står for apotekervirksomhed. Langt de fleste er organiseret med basis i et eksisterende sygehus.

Opgaverne for sygehusvæsenet er fortsat diagnostik, behandling og pleje af patienter, uddannelse af sundhedspersonale og sundhedsrelateret forskning.

Det er i loven udtrykkeligt angivet, at der ikke kan ændres på ejerforholdene uden Stortingets godkendelse, dvs. ved en lovændring. Loven lægger således ikke op til en privatisering. Ved reorganiseringen har staten overtaget alle fylkernes institutioner uden erstatning, dog med en form for kompensation i forbindelse med evt. gæld og pensionsforpligtelser.

Staten påtager sig alle udgifter til sygehusene; de samlede omkostninger for almindelige og psykiatriske sygehuse samt institutioner for revalidering mv. udgjorde i 2002 ca. 52 mia. norske kr.

• Norge
• Norges sociale forhold

• Folkehelseinstituttet