Paul M. Nurse, Paul Maxime Nurse, f. 1949, britisk cellebiolog, der siden 1984 har været knyttet til forskningsinstituttet Imperial Cancer Research Fund i London, fra 2001 betegnet Cancer Research UK; fra 1996 har han ledet instituttet. Siden 1970'erne har Nurse udforsket celledelingen hos en gærtype (Schizosaccharomyces pombe) og påvist et gen, der indtager en nøglerolle i reguleringen af cellecyklus. Genet koder for et særligt enzym (cyclin dependent kinase, CDK), der medvirker ved fosforylering af proteiner, se cellecyklus. Senere har han hos dyr og mennesker påvist lignende gener, der kan være ændrede ved kræftsygdomme. Sammen med Leland Hartwell og Timothy Hunt modtog han i 2001 nobelprisen i fysiologi/medicin.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.