Peloponnes er den sydligste del af Balkan og Grækenlands største halvø, forbundet med det centralgræske fastland ved den 6 km brede landtange Isthmen, der gennemskæres af Korinthkanalen. Den administrative region Peloponnes, 21.379 km2, 1.155.019 indbyggere (2001), består af amterne Achaia, Korinth, Argolis, Arkadien, Lakonien, Messenien og Ilia, der stort set svarer til den antikke inddeling af området. Regionshovedstad og største by er havnebyen Patras.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Peloponnesos, halvøens oldgræske navn; på nygræsk hedder den Peloponnisos
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.