Per Lange, 1901-1991, dansk forfatter, søn af Sven Lange. Det eksklusive forfatterskab består af tre digtsamlinger fra ungdommen samt fem sene essaysamlinger. Midt i ekspressionismens storhedstid debuterede han med Kaos og Stjærnen (1926), hvor en trods mod kaos og død realiseredes i versets klassiske ro. Det gennemgående tema her og i Forvandlinger (1929) og Orfeus (1932) er kunstens forsoning af modsætningerne, i et mønster af længsel, higen, fald og forsoning. Stoffet er hentet fra kunstens verden og især græsk mytologi. Lange definerede essayet i Montaignes ånd, i humorens distante form; han var en ynder af Holberg med afsky for H.C. Andersen. Titlerne er Spejlinger (1953), Ved Musikkens Tærskel (1957), Samtale med et Æsel, (1961) og Dyrenes Maskerade (1969), indeholdende bl.a. kapitler af den påholdende digters slægtserindringer. I 1996 kom Det umuliges Kunst; efterladte manuskripter, digte, notater og især essays, om bl.a. Nietzsche, Rodin, Ibsen, Shakespeare, Ewald og svogeren Tom Kristensen.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.