Protostomia er velunderstøttet af stort set alle former for DNA-data, og uanset om man analyserer enkelte udvalgte gener eller større genkomplekser, viser Protostomia sig altid som en monofyletisk gruppe, dvs. en gruppe, hvor alle organismer inden for gruppen deler en fælles, unik, evolutionær historie.
Som systematisk gruppe går Protostomia helt tilbage til 1800-tallet, men pudsigt nok var både gruppens navn og erkendelsen af den som en monofyletisk enhed baseret på en fejlslutning. Navnet Protostomia kommer af de græske ord Proto-, som betyder ’først’ (i tid) og –stomia, som betyder ’mund’. Det er altså gruppen af dyr, hvor ’munden dannes først’. Navnet hentyder til en helt bestemt del af dyrenes embryonaludvikling.
Hos alle flercellede dyr, fra havsvampe til mennesker, gennemgår embryonaludviklingen (fosterudviklingen) et stadium, hvor embryonet (fosteret) danner en hul kugle eller bold bestående af celler på overfladen. Inden for Bilateria vil nogle af disse celler på overfladen begynde at dele sig hurtigere end de resterende celler og dermed danne en indposning ind i cellekuglen. Åbningen til denne indposning kaldes urmunden, der kommer af, at denne åbning i mange organismer vil give ophav til deres egentlige mund senere i udviklingen.
I 1800-tallet kendte man kun den detaljerede embryonaludvikling for et meget begrænset antal arter. Man kunne se, at munden hos nogle arter blev udviklet fra urmunden, mens munden i andre tilfælde blev dannet fra en sekundær åbning, som opstod senere i embryonaludviklingen. På den baggrund grupperede man de førstnævnte dyr i Protostomia, dvs. under navnet ’dem der først udvikler mund’, mens de resterende dyr blev samlet i gruppen Deuterostomia, som betyder ’dem, hvor munden udvikles sekundært’.
I dag har vi en langt bredere viden om embryologien i dyreriget, og vi ved, at embryonaludviklingen inden for de forskellige dyrerækker varierer meget mere, end man troede i 1800-tallet. Inden for Protostomia findes der således masser af arter, som udvikler munden fra en sekundær åbning, ligesom der er eksempler på arter i Deuterostomia, hvor urmunden udvikles til den egentlige mund.
På trods af denne oprindelige fejlslutning betragtes Protostomia dog stadig i dag som en af dyrerigets mest velunderstøttede grupper; man kan sige, at 1800-tallets forskere ramte rigtigt, men på den forkerte baggrund. Ud over genetiske data er protostomerne også understøttet af en fælles, identisk opbygning af nervesystemet, idet de alle har en dorsal hjerne (dvs. en hjerne på rygsiden), hvorfra der udgår to nervestrenge. Disse nervestrenge strækker sig ned mod dyrets bugside på hver sin side af svælget og strækker sig derefter bagud langs bugsiden og løber ned til dyrets bagende. I nogle organismer løber nervestrengene som to parallelle strenge, mens de i andre er fusioneret til en samlet ventral nervestreng (dvs. på bugsiden).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.