Reggio di Calabria er en syditaliensk havneby ved Messinastrædet med 168.600 indbyggere (2024). Den er administrativt center for provinsen af samme navn.

Faktaboks

Også kendt som

Reggio Calabria i daglig tale; eller blot Reggio, når der ikke er risiko for forveksling med Reggio Emilia

Lokale produkter er grundlag for byens fødevareindustri (frugt, olivenolie, fisk) og fremstilling af parfume (bergamotolie, jasmin). Reggio ligger i et af Italiens seismisk mest aktive områder og rammes jævnligt af jordskælv. Museo Nazionale della Magna Grecia har en betydningsfuld samling af græske og romerske kulturfund, bl.a. Riace-bronzerne.

Reggio di Calabrias historie

Reggio, antikkens Rhegion, grundlagdes ca. 720 f.v.t. af grækere fra Chalkis. I 387 f.v.t. blev den erobret og ødelagt af Dionysios 1. af Syrakus, og i 270 f.v.t. blev den erobret af romerne for i 90 f.v.t. at blive municipium.

I folkevandringstiden var Reggio under skiftende magthavere indtil ca. 1060, da den blev erobret af normannerne under Robert Guiscard. Efter Det Normanniske Riges oprettelse ca. 1100 delte byen skæbne med Syditalien (se Calabrien og Neapel).

I 1908 ramtes Reggio ligesom Messina af et ødelæggende jordskælv og blev genopbygget efter moderne principper med brede, snorlige gader og lave huse i beton. Da byen i 1971 mistede sin status som provinshovedstad til fordel for Catanzaro, førte det til voldsomme optøjer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig