Faktaboks

Richard Long

Sir Richard Julian Long

Født
2. juni 1945, Bristol, England

Richard Long er en britisk billedkunstner, som er uddannet på St. Martins School of Art i London i 1966-68. Richard Long er pioner inden for udviklingen fra land art til naturkunst.

Siden 1967 har han vandret i øde egne på de fem kontinenter og bl.a. skabt ganglinjer, lagt stencirkler eller registreret vandløb og lyde.

Hans "skulpturer" er tegn i naturen og passager i tid, fastholdt i poetiske tekster og fotografier. I museerne skaber han værker af varighed; alle andre spor vil tiden slette.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig