Riolans anastomose er en forholdsvis lille karforbindelse (anastomose) mellem arteria colica media (fra arteria mesenterica superior) og arteria colica sinistra (fra arteria mesenterica inferior) i flexura coli sinistra. Det er tilsvarende Cannon-Böhms punkt.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navn efter den franske anatom Jean Riolan (1580-1657). Karforbindelsen blev med stor sandsynlighed ikke opdaget af Riolan, som desuden var tilhænger af Galenos og stærk modstander af William Harveys teori om blodkredsløbet. Navnet blev foreslået af den schweiziske anatom Albrecht von Haller.
- Også kendt som
-
Hallers anastomose, Moskowitz' arterie, Riolans bue
Den inkonstante karforbindelse kan have klinisk betydning for at undgå kredsløbssvigt mellem de to tilførselsstammer ved forsnævringer (aterosklerose), tromber eller traumer (også iatrogene fx ved kirurgi).
Ved forsnævring især eller tillukning af arteria mesenterica superior kan Riolan's anastomose være yderst vigtig for at sikre tarmens gennemblødning, altså blodforsyning til tarmen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.