Rosenborg Slot

I 1606 købte Christian 4. en række grunde uden for voldene i København. Her anlagde han Kongens Have og et lysthus, der i 1624 fik navnet Rosenborg. Her kunne kongen trække sig væk fra byens larm og lugt, og Rosenborg tjente som en alternativ bolig til kongens primære residens i København, Københavns Slot.

Rosenborg blev bygget i nederlandsk renæssancestil med røde mursten og bånd af sandsten, en stil, der også kendes fra andre af Christian 4.s bygninger. Fra grundlæggelsen i 1606 og frem til 1634 blev Rosenborg udvidet ad flere omgange. Det lille lysthus i to etager, der var blevet anlagt i 1606, blev allerede i 1613-1615 udvidet til dobbelt længde. Desuden blev tårne og karnapper tilføjet. Senere blev en tredje etage tilføjet, og i 1634 blev et trappetårn bygget på ydersiden af slottets østside.

Christian 4. opholdt sig ofte på Rosenborg, og slottets indre blev overdådigt udstyret. Meget er endnu bevaret, heriblandt særligt kongens audiensgemak, den såkaldte Vinterstue, i den nordlige ende af stueetagen. Christian 4. fik salen dekoreret med malerier af nederlandske kunstnere og fik desuden installeret såkaldte lydkanaler i gulvet, der endnu kan ses på slottet. Rosenborg var en af Christian 4.s foretrukne residenser, og i 1648, da kongen var døende, bad han om at blive bragt til slottet. I februar 1648 døde han i sit soveværelse på Rosenborg, der endnu er bevaret i slottets stueetage.

Christian 4. var muligvis selv arkitekt på Rosenborg. Tårnets på slottets østside er dog formentlig tegnet af Hans van Steenwinckel den yngre, mens porten ved Østervold er opført i 1672 af Lambert van Haven. Nær porten til Rosenborg på Øster Voldgade ligger den tidligere kommandantbolig, hvor Rosenborgs militære kommandant boede. Denne bygning blev opført i 1760 af Jacob Fortling.

Efter Christian 4.s død blev Rosenborg også brugt som residens af de følgende konger, Frederik 3., Christian 5. og Frederik 4. Kongerne opholdt sig på slottet, ligesom Rosenborg blev brugt ved begivenheder såsom den første uddeling af Dannebrogordenen i 1671.

Alle tre konger satte deres præg på slottets indre: Frederik 3. igangsatte bl.a. det såkaldte Marmorgemak i slottets stueetage, hvor kunstmarmor skulle imponere kongens gæster. Christian 5. skabte bl.a. slottets såkaldte Spejlkabinet med inspiration fra Spejlsalen på det franske slot Versailles. Frederik 4. satte sit præg på Riddersalen på slottets øverste etage. Alle tre værelser er fortsat bevarede på Rosenborg.

Riddersalen på slottets 2. sal blev også kaldt Den Lange Sal. Den strakte sig over hele Rosenborgs længde, og den blev omkring 1620 udsmykket med malerier af de syv livsaldre. I 1693, i Christian 5.s regeringstid, blev disse malerier erstattet af 12 billedtapeter, de såkaldte Rosenborgtapeter, der blev lavet af Berent van der Eichen mellem 1684 og 1693. Salens hvælvede stukloft, der blandt andet viser malerier af kronregalierne, er fra 1705-1707.

Efter Frederik 4.s regeringstid opholdt den kongelige familie sig kun sjældent på Rosenborg. Slottets primære rolle blev nu en anden, nemlig som opbevaringssted for kongefamiliens personlige kostbarheder.

Traditionen med at samle kostbarheder på Rosenborg blev påbegyndt af Frederik 3., da han i 1658 fik Christian 4.s våbensamling flyttet til Rosenborg for at beskytte den mod den invaderende svenske hær under Karl Gustav-krigene. Frederik 3.s søn, Christian 5., videreførte traditionen, da han overførte de kongelige kronregalier fra Københavns Slot til Rosenborg Slot. Her fik regalierne plads i det særligt indrettede Regalieværelse på slottets øverste etage ved siden af Riddersalen. Gradvist blev samlingen på Rosenborg forøget, blandt andet gennem kongelige testamenteringer og gaver. Samlingen var ikke åben for offentligheden, men blev primært vist frem for særligt fornemme gæster.

I 1833 udarbejdede Frederik 6.s overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch en plan for at gøre den kongelige samling på Rosenborg tilgængelig for offentligheden. Med hjælp fra blandt andre Rosenborgs kommandant blev samlingen ordnet kronologisk, og i 1838 åbnede museet for publikum.

Museet på Rosenborg fik sin første direktør i 1866, arkæologen Jens Jacob Asmussen Worsaae. Worsaae forøgede samlingen betragteligt, blandt andet med genstande hentet fra Frederiksborg Slot, der brændte i 1859.

Efter Grundloven i 1849 overgik Rosenborg, i lighed med de øvrige kongelige slotte, til statseje. Frederik 7. omdannede imidlertid i 1854 samlingen til et fideikommis, arveligt fra konge til konge.

Museet på Rosenborg udstiller en lang række genstandstyper, heriblandt møbler, kunstgenstande, gobeliner, dragter og malerier. Disse er udstillede i slottets interiører, hvoraf en del, især i stueetagen og Riddersalen, er bevaret fra Rosenborgs tid som kongelig bolig. De mange genstande dækker perioden fra Christian 4. til Frederik 7.

Siden 1975 har der i kælderen under Rosenborg været skatkammer. Her er kongernes og dronningernes private skatkammer med rige samlinger af kostbarheder og kunstindustri udstillet. I skatkammeret opbevares også Christian 4.s krone samt de enevældige konger og dronningers kroner. Derudover findes her kronregalierne og de kronjuveler, der fortsat anvendes af regerende dronninger.

Haven omkring Rosenborg, Kongens Have, blev anlagt i 1606 i tilknytning til slottet. Haven fungerede dengang som lyst-, urte- og frugthave. Med tiden blev der anlagt flere mindre lysthuse i haven.

Grundplanen i Kongens Have er i hovedtrækkene den oprindelige, men en del har også ændret sig. Fra renæssancen er endnu bevaret Damegangen, Kavalergangen og Det Blå Lysthus fra 1773, der siden blev ombygget til Herkulespavillonen af C.F. Harsdorff. Skulpturen Løven og hesten fra ca. 1620 er havens ældste skulptur. I 1721 anlagde havearkitekten J.C. Krieger en barokhave foran slottet med buksbomhække, fontæner og statuer, som var datidens stil.

Det store areal til vest for Rosenborg Slot, der i dag er Den Kongelige Livsgardes eksercerplads, indgik også oprindeligt i Kongens Have. Her lå blandt andet kongens orangerihuse, hvor planter kunne opbevares om vinteren i store potter, der kunne flyttes ud i haven om sommeren. Orangerihusene blev senere ombygget til Livgardens kaserne.

I 1770'erne åbnede Kongens Have for offentligheden. Tidligere havde kun de kongelige og standspersoner haft adgang, men J.F. Struensee åbnede haven for alle. I 1900-tallet anlagdes blandt andet rosenhaven og det store staudebed, der løber parallelt med Sølvgade.

• Christian 4.
• Adam Wilhelm Hauch
• Jens Jacob Asmussen Worsaae
• Kronregalierne
• Kronjuvelerne

• Rosenborg Slots hjemmeside