Faktaboks

Etymologi
Navnet Rwanda kommer fra bantusproget kinyarwanda og betyder 'domæne'.
Officielt navn
Rwanda, Republika y'u Rwanda
Dansk navn
Rwanda
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Kigali
Indbyggertal
14,09 mio. (2023)
Areal
24.670 km²
Indbyggere pr. km²
512 (2019)
Officielt/officielle sprog
kinyarwanda (officielt) 93,2 %, fransk (officielt) mindre end 0,1 %, engelsk (officielt) mindre end 0,1 %, swahili (officielt) mindre end 0,1 %, tosprogede, andre sprog 6,3 %, uspecificerede 0,3 % (2002)
Religion
protestanter 49,5 % (heriblandt adventister 11,8 %, andre protestanter 37,7 %), katolikker 43,7 %, ingen religion 2,5 %, muslimer 2 %, andre (heriblandt Jehovas Vidner) 0,9 %, uspecificerede 1,3 % (2012)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 1. juli (1962)
Statsoverhoved
præsident Paul Kagame (siden den 22. april 2000)
Statsminister
premierminister Édourard Ngirente (siden den 30. august 2017)
Møntfod
rwanda franc
Symbol
den traditionelle vævede kurv med toppet låg
Valutakode
RWF
Nationalsang
Rwanda nziza ('smukke Rwanda')
Engelsk navn
Rwanda, Republic of Rwanda
Uafhængighed
den 1. juli 1962 (fra det belgiske mandat)
Befolkningssammensætning
hutu, tutsi, twa
BNP pr. indb.
4.933 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 63,9, kvinder 67,6 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,536 (2018)
Indeks for levevilkår, position
157 (2018)
Gini-koefficient
43,7 (2016)
CO₂-udledning pr. indb.
0,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.rw
Flag
Rwanda (mørkegrønt) ligger i Afrika (lysegrønt).
Rwanda
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0
Rwanda og de omkringliggende lande.
Rwanda
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0
.

Rwanda er en republik i Centralafrika som grænser op til Uganda i nord, Tanzania i øst, Burundi i syd og Den Demokratiske Republik Congo i vest.

Befolkningen er rwandaer. Tidligere blev befolkningen kategoriseret som hutuer, tutsier og twa. Efter folkemordet i 1994 anså præsident Paul Kagame det som centralt i forsoningsprocessen og nationsopbygningen, at Rwanda består af ét folk. Tidligere har der været diskusson af, hvorvidt hutuer og tutsier er forskellige etniske befolkningsgrupper.

Det område, som i dag udgør Rwanda, var i århundreder styret af forskellige kongedømmer, som hovedsageligt blev styret af et aristokrati bestående af tutsier. I 1890 blev Rwanda en del af Tysk Østafrika, sammen med Tanzania og Burundi. Efter 1. Verdenskrig blev området sat under belgisk administration.

Landet blev selvstændigt i 1962. I 1994 førte konflikt mellem hutuer og tutsier til et folkemord, hvor mellem 500.000 og en million tutsier og hutuer blev dræbt. I årene efter folkemordet har været involveret Rwanda i borgerkrige i nabolandet Den Demokratiske Republik Congo. Samtidig indledte landet en hurtig modernisering under præsident Paul Kagame.

Navnet stammer fra kongedømmet Rwanda.

Den 31. december 2001 indførte Rwanda en ny nationalsang og et nyt flag, som erstattede nationalsangen og flaget fra uafhængigheden i 1962. Det nye flag er blåt, gult og grønt, hvilket symboliserer fred, velstand og arbejde. Øverst i højre hjørne har flaget en sol, som symboliserer nyt håb. Den nye nationalsang er Rwanda Nziza (‘Smukke Rwanda’). Samtidig indførte landet et nyt våbenskjold.

Det nationale motto er Ubumwe, Umurimo, Gukunda Igihugu, som betyder ‘Enhed, arbejde, patriotisme’.

Rwandas geografi og miljø

En tredjedel af verdens bjerggorillaer lever i Rwanda. Her er det en legende unge i Volcanoes National Park. Fotografi fra 2019.
Bjerggorilla i Rwanda.
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Rwanda ligger i grænseområdet mellem Centralafrika og Østafrika. Hele Rwanda er højland. Det laveste punkt er 950 meter over havet. De højeste bjergtinder findes blandt de vulkanske Virungabjerge i nordøst. Her ligger Rwandas højeste punkt, Karisimbibjerget, på 4.507 meter over havet. Landet har ingen kyst.

Skellet mellem henholdsvis Nilens og Congoflodens opland går gennem Rwanda. 80 procent af landet ligger i Nilens opland, mens resten ligger i Congoflodens opland. Det vil sige, at størstedelen af Rwanda afvandes til Nilen. Den længste flod er Nyabarongo, som bliver til Congofloden og løber ud i Victoriasøen. Kilden til Nyabarongo er en af kandidaterne til at være Nilens fjerneste kilde.

Klimaet er tropisk højlandsklima. Rwanda har to regntider, en fra februar til maj og en fra september til december. Det regner som regel mere i bjergene i nordvest end i de lavereliggende områder i sydøst. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 800 millimeter.

Der findes 189 arter af pattedyr og mere end 700 fuglearter i Rwanda. En tredjedel af alle verdens bjerggorillaer lever i Virungabjergene.

Befolkning og samfund

Efter folkemordet i 1994 besluttede man fra officielt hold at ophøre med at benytte de etniske betegnelser hutu, tutsi og twa. Således er alle indbyggere i Rwanda nu rwandere.
Hverdag i Kigali.
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Rwanda har 13,3 millioner indbyggere og er det tættest befolkede land på det afrikanske fastland.

Efter folkemordet i 1994 har regeringen ført en politik, der forsøger at udviske etniske forskelle. Det er omdiskuteret, om hutuer og tutsier er forskellige folkeslag. Traditionelt har tutsierne været kvægejere, mens hutuerne har drevet landbrug. Den stereotype fremstilling er, at hutuerne er lave, har flade næser og brede læber, mens tutsierne er høje og slanke, har spidse næser og smalle læber.

Genetiske undersøgelser viser, at tutsier har en større genetisk andel fra nilosahariske folk (14,9 procent) end hutuer (4,3 procent), hvilket i praksis gør det umuligt at hævde, at de er forskellige folkegrupper. Hutuer og tutsier taler samme sprog.

Rwanda har tre officielle sprog, kinyarwanda, som i praksis er universelt udbredt, fransk (6,3 procent) og engelsk (0,1 procent).

19,1 procent af befolkningen bor i byer. Hovedstaden Kigali er den største by med 900.000 indbyggere.

De allerfleste rwandere er kristne. Næsten 50 procent tilhører forskellige protestantiske retninger, mens omkring 44 procent er katolikker. Muslimer udgør omkring 2 procent.

Stat og politik

Rwandas præsident fra 2000, Paul Kagame. Foto fra 2011.
Af .

Rwanda er en republik med en præsident som statsoverhoved. Præsidenten vælges hvert syvende år og udnævner alle regeringsmedlemmer, herunder statsministeren. Præsidenten er også leder for de væbnede styrker. Paul Kagame overtog posten som præsident, da forgængeren Pasteur Bizimungu trak sig i 2000. Han blev genvalgt i 2003, 2010, 2017 og 2024. Ved det seneste valg vandt Paul Kagame med mere end 99% af stemmerne.

Parlamentet er den lovgivende forsamling og består af to kamre. Deputeretkammeret har 80 medlemmer, som vælges for fem år ad gangen. 53 medlemmer vælges, mens 24 pladser er forbeholdt kvinder, der udnævnes af lokale myndigheder. Tre pladser er reserveret til unge og borgere med handicap.

Senatet har 26 medlemmer, der udnævnes af forskellige institutioner i perioder på otte år. 30 procent af senatorerne skal være kvinder. Rwanda er det land i verden med den højeste andel kvinder i parlamentet; 63,8 procent i Deputeretkammeret og 38,5 procent i Senatet.

Ifølge forfatningen har Rwanda et uafhængigt retsvæsen. Domstolene er opdelt i to grupper, ordinære domstole og specialdomstole. De ordinære består af en højesteret, en øvre ret (High Court) og regionale domstole. De specialiserede er militære domstoler samt de traditionelle Gacaca-domstolene, som anvendes til at stille folk, som er mistænkt for folkemord, for retten.

Selv om Rwanda har en demokratisk forfatning er præsident Kagame blevet kritiseret for sit autoritære lederskab, og i realiteten er demokratiet begrænset. Kagames parti, Rwandan Patriotic Front, har domineret politikken siden 1994 og får regelmæssigt en opbakning på over 70 procent ved valg. En række oppositionspolitikere er blevet arresteret, og medierne udøver omfattende selvcensur. Ifølge forfatningen er politiske organisationer baseret på race, etnicitet, stamme, klan, region, køn, religion eller andre faktorer, der kan bidrage til diskrimination, forbudt.

Rwanda er medlem af FN og de fleste af FN’s særorganisationer, herunder Verdensbanken. Desuden er landet medlem af blandt andet WTO, Den Afrikanske Union og Cotonou-aftalen (tidligere Lomé-konventionen).

Rwandas historie

Twa-folket menes at være den første befolkningsgruppe, der indvandrede til det område, som i dag udgør Rwanda. Billedet er fra 1904.
Twa
Af /Missouri History Museum.

Man ved ikke nøjagtigt, hvornår de første mennesker bosatte sig i området, som i dag er kendt som Rwanda. Men det var i løbet af de første 5000 år efter den sidste istid for omkring 10.000 år siden. De første indbyggere tilhørte antagelig twa folket.

Området blev senere befolket af bantuer, først bønder og derefter kvægejere, hvilket sandsynligvis er ophavet til skellet mellem hutuer og tutsier. Det første tutsikongedømme siges at være blevet oprettet af den mytiske konge Gihanga for omkring 1.000 år siden, men der findes ingen beviser for, at han faktisk har eksisteret. Hvad der er sikkert, er, at flere bantustater var etableret i området i 1400-tallet.

Kongedømme

I 1800-tallet blev Rwanda en mere centraliseret stat under kongen (mwami) og hans aristokrati, som hovedsageligt bestod af tutsier. Både hutuer og tutsier tjente i kongens hær.

Kolonitiden

I modsætning til de fleste andre koloniserede lande i Afrika blev Rwanda ikke opdelt efter Berlinkonferencen i 1884. I 1892 besøgte de første europæere Rwanda, og i 1894 ledte den tyske Gustav Adolf von Götzen (1866-1910) en ekspedition i området. Tyskland erklærede Rwanda som et protektorat i 1897. Nogle få år senere blev Rwanda officielt en del af Tysk Østafrika, og under Bruxelleskonferencen i 1910 blev det endelige grænser mellem Rwanda, Congo og Uganda fastlagt.

Tyskerne mente, at tutsierne var en bedre race end hutuerne, og at tutsierne stammede fra hamitiske folkeslag på Afrikas Horn. På den måde bidrog kolonimagten til at forstærke skellet mellem de to grupper. Med relativt få tyske soldater i området efterlod den tyske tilstedeværelse sig dog ikke betydelige spor.

Allerede i 1916 endte det tyske styre, da belgiske styrker erobrede de to lande fra deres baser i Belgisk Congo. Fra 1920 fik Belgien ansvaret for at administrere Rwanda og Burundi som et mandatområde under Folkeforbundet under navnet Ruanda-Urundi.

Belgierne fortsatte med at favorisere tutsier frem for hutuer og twa. Alle indbyggere måtte bære identifikationskort, hvor deres etnicitet fremgik. I 1959 gjorde hutuer oprør. Mellem 20.000 og 100.000 tutsier blev dræbt, og mere end 100.000 flygtede til nabolandene.

Selvstændig republik

Rwandisk frimærke fra 1962 udgivet i anledning af landets uafhængighed fra Belgien samme år. På frimærket ses Rwandas placering på et kort over Afrika samt et portræt af landets første præsident, hutuen Grégoire Kayibanda, der med sit hutu-dominerede parti PARMEHUTU i praksis styrede landet som en etpartistat. Tutsierne blev undertrykt, og 100.000 af dem flygtede til nabolandene.

I en folkeafstemning i 1961 stemte rwandere for at afskaffe monarkiet, og den 1. juli 1962 blev landet selvstændigt. Grégoire Kayibanda blev den uafhængige republiks første præsident. Kayibanda førte en politik, der skulle rette op på tidligere undertrykkelse af hutuer, men resultatet blev ofte diskrimination af tutsier. Flere gange angreb eksiltutsier fra udlandet, og hutuerne svarede med repressalier mod tutsier i Rwanda.

I 1973 tog forsvarsminister Juvénal Habyarimana magten i et militærkup. Under ham blev Rwanda et militærdiktatur.

Tutsier i eksil havde ikke opgivet drømmen om at vende tilbage. I 1990 gik guerillahæren Rwandan Patriotic Front (RPF) ind i Rwanda fra Uganda. Dette blev starten på en fire år lang borgerkrig.

Folkemordet i Rwanda

Den 6. april 1994 blev et fly med præsident Juvénal Habyarimana og Burundis præsident Cyprien Ntaryamira om bord skudt ned over Kigali. Dette blev startskuddet til et af historiens mest brutale og effektive folkemord. I løbet af tre måneder blev mellem 500.000 og en million tutsier og hutuer dræbt.

Folkemordet blev standset, da RPF indtog Kigali i juli samme år. Mange mener, at det internationale samfund svigtede, fordi drabene ikke blev stoppet tidligere. FN-styrker, der var til stede i Rwanda, havde ikke mandat til at gribe ind, men så til, mens drabene stod på.

Tiden efter folkemordet

Laurent Kabila. Statue af den tidligere præsident i Congos hovedstad Kinshasa.
Af .

Folkemordet var en indirekte årsag til to krige i Den Demokratiske Republik Congo. I 1996 invaderede Rwanda nabolandet (som dengang hed Zaïre) for at fange flere af bagmændene, der var flygtet over grænsen. Rwanda allierede sig med den congolesiske oprører Laurent Kabila, og i 1997 afsatte de Congos præsident Mobutu Sese Seko.

Kabila blev indsat som præsident i Congo. I 1998 bad han de rwandiske styrker om at forlade landet, hvilket Rwanda nægtede. Dette blev optakten til den anden Congokrig, som involverede styrker fra en række afrikanske lande. Uganda kæmpede på Rwandas side, mens blandt andet Angola og Zimbabwe støttede Kabila. Efter fredsforhandlinger ledet af Sydafrikas præsident Thabo Mbeki, trak rwandiske styrker sig ud i 2002.

Selv om krigen formelt er slut, har Rwanda fortsat økonomiske interesser i de østlige dele af Congo, og har støttet flere congolesiske tutsimilits-grupper.

Økonomi og næringsliv

90 procent af befolkningen arbejder i landbrugssektoren, de fleste med selvforsyningslandbrug. De vigtigste eksportvarer er kaffe og te. Ellers har Rwanda mineralforekomster, hovedsageligt tin og coltan. Naturressourcer fra Den Demokratiske Republik Congo videreeksporteres også fra Rwanda.

Præsident Kagame har gennemført en række tiltag for at modernisere økonomien, blandt andet i samarbejde med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. Regeringen har udbygget infrastrukturen, sat et omfattende privatiseringsprogram i gang og gennemført tiltag for at styrke sekundær- og tertiærerhvervene.

Bruttonationalproduktet (BNP) var på 14,25 milliarder dollar i 2024. De seneste år har den årlige økonomiske vækst ligget otte-ni procent. Rwanda kan også bryste sig af at være det mindst korrupte land i regionen. På Transparency International's Corruption Perceptions Index er Rwanda nummer 43 ud af 180 lande (2024).

Viden og kultur i Rwanda

I kulturhuset Ikirenge Culture Centre, 25 km fra Kigali, er væggene udsmykket med paneler udført med den traditionelle teknik kaldet imigongo.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Alle elever har pligt til at gennemføre en seksårig grundskole og tre år på den lavere videregående skole. Skolen er i princippet gratis. Alligevel gennemfører rwandere i gennemsnit kun syv års skolegang (2020). Landet har to offentlige og 29 private højere uddannelsesinstitutioner (2023). University of Rwanda er det eneste offentlige universitet i landet. 76 procent af befolkningen over 15 år kan læse og skrive (2021).

Alle de største radio- og tv-kanaler er statslige. Radio er det medie, flest mennesker har adgang til, mens tv og aviser har et begrænset publikum i byerne. De uafhængige medier bliver nøje kontrolleret og udøver omfattende selvcensur for at undgå repressalier. Journalister fængsles og bliver dræbt og udviklingen følges af organisationen Komiteen for Journalisters Beskyttelse (Committee to Protect Journalists).

Rwanda er kendt for den unikke kunstart imigongo, som fremstilles af komøg blandet med jord. Komøget lægges i træforme i geometriske mønstre. Derefter males mønstrene i klare farver, ofte rødt, blåt, hvidt og sort. Brugskunst er også udbredt, som flettede kurve, keramik og træskærerarbejde.

Musik og dans er centralt i rwandisk kultur. Trommer er det vigtigste instrument. Der bliver også produceret en del lokal, rwandisk popmusik og hiphop.

Rwanda har en mundtlig fortælletradition, og dygtige historiefortællere har høj status i samfundet. Der er skrevet meget lidt litteratur på kinyarwanda, men det er udkommet enkelte bøger på fransk. Den afdøde historiker, teolog, filosof og digter Alexis Kagame (1912-1981) er landets mest kendte forfatter. Han har blandt andet samlet meget af landets mundtlige historie i bogform.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig