Socialdemokraterna

Socialdemokraterna er et svensk politisk parti, der blev grundlagt i 1889 som Sveriges socialdemokratiska arbetareparti (SAP).

I samarbejde med LO (dannet 1898), hvis medlemmer indtil 1991 var kollektivt tilsluttet Sveriges socialdemokratiska arbetarepartiet (SAP), voksede SAP fra et lille oppositionsparti til Sveriges største og siden begyndelsen af 1930'erne med få afbrydelser regeringsbærende parti. Med Hjalmar Branting som den centrale skikkelse udvikledes et programmatisk idékompleks af marxistisk historieopfattelse og reformsøgende politisk praksis, der gav SAP en central placering i kampen for almindelig valgret og parlamentarisme.

Fra midten af 1930'erne lagde Per Albin Hansson i samarbejde med Bondeförbundet grunden til velfærdsstaten, folkhemmet. Partiets position blev fastholdt og styrket under ledelse af Tage Erlander 1946-1969 og Olof Palme 1969-1986. Efter mordet på Palme blev Ingvar Carlsson partiformand og statsminister; i 1996 efterfulgtes han af Göran Persson.

Det lykkedes for partiet at bevare regeringsmagten i Sverige i 10 år under Perssons ledelse. Ved riksdagsvalget i 2002 fik partiet 39,9 % af stemmerne, en fremgang i forhold til valget 1998. Den socialdemokratiske regering konsoliderede sin position, bl.a. gennem et formaliseret samarbejde med Vänsterpartiet og Miljöpartiet på grundlag af et fælles 121-punktprogram. Før valget til Riksdagen 2006 blev socialdemokraternes mangeårige hegemoni udfordret af den borgerlige "allians för Sverige". Partiet gik tilbage og fik kun 35% af stemmerne. De borgerlige vandt valget, og Persson måtte træde tilbage som statsminister; samtidig gik han af som partiformand. I stedet valgtes Mona Sahlin til formand, og hun blev hermed partiets første kvindelige partiformand.

Ved valget i 2010 oplevede partiet et historisk dårligt valg og opnåede kun 30,6 % af stemmerne. Mona Sahlin trak sig efterfølgende som partiformand, og ved en ekstraordinær partikongres i marts 2011 valgtes Håkan Juholt som ny leder. Allerede i januar 2012 trak Juholt sig fra posten som følge af kritik og uregelmæssigheder i regnskabsaflæggelse. I stedet valgtes Stefan Löfven som ny partileder. Ved Riksdagsvalget i 2014 opnåede partiet en lille fremgang, idet det fik 31,2 % af stemmerne. Da regeringskoalitionen samtidig gik tilbage, overtog Stefan Löfven statsministerposten.

Ved riksdagsvalget i september 2018 kom partiet med 28,3 % af stemmerne under den psykologisk vigtige 30 %-grænse, men "den røde blok" (S + Miljöpartiet og Vänsterpartiet) var dog alligevel med 40,7 % af stemmerne en anelse større end den borgerlige blok (Moderaterna, Kristdemokraterna, Centerpartiet og Liberalerna). Uden for disse blokke stod primært Sverigedemokraterna med 17,5 %. Regeringen afgik efter valget, men fortsatte som forretningsministerium, mens vanskelige regringsdrøftelser blev ført gennem hele efteråret. Først i januar 2019 kunne Stefan Löven tiltræde som ny statsminister, efter at den såkaldte Januaraftale med en lang række politiske aftaler havde sikret, at Centerpartiet og Liberalerna ville undlade at stemme ved den afgørende afstemning om, hvorvidt Löven skulle være statsminister (igen).

I november 2021 afgik Stefan Löven som både statsminister og partileder. Han efterfulgtes på begge poster af den hidtidige finansminister, Magdalena Andersson, der dermed blev Sveriges første kvindelige statsminister.

Udadtil har SAP traditionelt stået i spidsen for en aktiv neutralitetspolitik. Efter Ruslands angreb på Ukraine sidst i februar 2022 begyndte man imidlertid at diskutere, om Sverige eventuelt skal tilslutte sig NATO, dog for de fleste under den forudsætning, at Finland også gør det. Midt i maj 2022 anbefalede partiets hovedbestyrelse at anbefale regeringen at søge optagelse i NATO, da det var klart, at Finland også ville gøre det, og 18. maj afleverede de to lande i Bruxelles deres formelle optagelsesanmodning til NATOs generalsekretær. Tyrkiets tøven med at ratificere Sveriges (og Finlands) ansøgning skaber fortsat både usikkerhed og fortsat spænding mellem de to lande, selv om forhandlinger om udestående problemer pågår på god diplomatisk vis.

Efter ophøret af LOs kollektive tilslutning er medlemstallet dalet fra over 1 mio. til ca. 76.700 (august 2022), lokalt organiseret i såkaldte arbejderkommuner. Tæt knyttet til SAP er en række kvinde-, ungdoms-, studenter- og afholdsorganisationer. I de første 100 år drev SAP og LO en omfattende pressevirksomhed, men i 1992 gik A-pressen konkurs, og der udgives nu kun få lokale partiaviser.