Sophie af Mecklenburg

Som dronning fulgte hun Frederik 2. på dennes rejser gennem landet, deltog i de kongelige jagter, og tog sig af opdragelsen af den voksende børneflok. Siden kom hun yderst succesfuldt til at fungere som ægteskabsmægler for sine børn.

Hun havde kun begrænset politisk indflydelse under sit ægteskab, men udviste til gengæld boglige interesser, støttede Tycho Brahe i dennes astronomiske virke, og tilskyndede Anders Sørensen Vedel til udgivelsen af Danske Viser. Hun blev som dronning betragtet som en "forstandig og dygtig kvinde". I samtiden blev hun anset for at være en ypperlig forvalter af hendes forskellige godser og slotte, og i besiddelse af en god forretningssans med et omfattende netværk i ind- og udland.

I 1588, efter Frederik 2's død, blev Sophie enke allerede som 31-årig. Herefter kom hun til at spille en mere aktiv politisk rolle. Hun blev formynder for sønnen Christian 4., der ved faderens død endnu var umyndig. Hun kæmpede energisk for sine egne økonomiske krav og for de yngre sønners rettigheder.

Som formynder for Christian 4. i hertugdømmerne kom hun i strid med regeringsrådet, idet hun forsøgte at få delt den kongelige del mellem Christian 4. og hans brødre Ulrik og Hans efter tysk skik. I 1594 blev hun af regeringsrådet forvist til sit enkesæde, Nykøbing Slot på Falster, hvor hun virkede som storgodsejer.

I de følgende årtier var Sophie primært beskæftiget med at forvalte sine godser. Hun var meget interesseret i ny landbrugsteknologi, omlagde sin jord til stordrift og engagerede sig i handel med korn og kvæg. På denne vis opbyggede hun en stor formue, hvilket muliggjorde en omfattende udlånsvirksomhed. Således kunne hun i flere omgange låne Christian 4. større pengesummer til dennes krig mod Sverige (Kalmarkrigen) og til hans intervention i Trediveårskrigen. Også flere tyske protestantiske fyrster tog lån hos Sophie, hvilket førte til, at enkedronningen også fik rådighed over store godsbesiddelser i Nordtyskland.

I slutningen af 1620'erne spillede Sophie en stor diplomatisk rolle i forbindelse med fredsforhandlingerne efter den danske indblanding i Trediveårskrigen, hvor hendes store netværk af fyrsteforbindelser kom den danske sag til gode, da der skulle forhandles fred i 1629.

Dronning Sophie døde den 4. oktober 1631 i Nykøbing Falster, hvorefter hun blev bisat i Roskilde Domkirkes Hellig Trekongers kapel ved siden af hendes ægtefælle Frederik 2.

Sophie var ved hendes død Europas rigeste kvinde, og striden om den omfattende arv kom til at vare i over tyve år. Langt hovedparten af arven gik dog til Christian 4., der brugte pengene på sin ældste søns bryllup, forskellige byggeprojekter og krigen mod Sverige 1643-45.

i sit ægteskab med Frederik 2. fik Sophie følgende børn:

• Elisabeth (1573-1626), i 1590 gift med hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbütttel.
• Anna (1574-1619), i 1589 gift med kong Jakob 6. af Skotland. Fra 1603 også dronning af England.
• Christian 4. (1577-1648), fra 1588 konge af Danmark-Norge.
• Ulrik (1578-1624), hertug, titulær biskop af Slesvig 1602-1624, og 1603-1624 administrator af fyrstebispedømmet Schwerin.
• Augusta (1580-1639), i 1596 gift med hertug Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp.
• Hedevig (1581-1641), i 1602 gift med kurfyrst Christian 2. af Sachsen.
• Hans (1583-1602), hertug, død i Moskva kort før sit planlagte ægteskab med zar Boris Godunovs datter Xenia (1582-1622).

• Frederik 2.
• Christian 4.
• Nykøbing Slot

• læs om den mecklenburgske anetavle på Nykøbing Falster Sogns hjemmeside