Storpolen er en historisk betegnelse for egnen i det vestlige Polen mellem Pomorze og Śląsk, som strækker sig fra den polsk-tyske grænse til floden Wisła.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen stammer fra middelalderens latinske kancellisprog, hvor området blev kaldt Polonia Maior. Der mentes oprindelig 'Det gamle Polen', altså det område, hvor den første polske stat blev dannet, i modsætning til Lillepolen (på latin Polonia Minor, men altså egentlig 'Det unge Polen'), der først senere blev en del af riget.

Også kendt som

Wielkopolska

Storpolens historie

I 900-tallet opstod i Storpolen med centrum i Poznań den første polske stat, idet Piast-dynastiet undertvang en række vestslaviske stammer. Under den feudale splittelse i perioden frem til ca. 1300 forblev Storpolen en selvstændig enhed. Også efter at Polen var genskabt som kongerige omkring 1320, bevarede området sit særpræg med et veludviklet landbrug og en blomstrende handel. Efter Polens anden deling i 1793 kom Storpolen under Preussen.

Den økonomiske udvikling fortsatte i 1800-tallet, og området blev en af de rigeste polske regioner med et moderne landbrug drevet af bønder på relativt store gårde. I 1918 vendte Storpolen tilbage til den nyoprettede polske stat. Under 2. Verdenskrig 1939-1945 var området indlemmet i Tyskland som provinsen Warthegau, og tyskerne myrdede eller fordrev ca. 500.000 polakker og jøder ved en systematisk etnisk udrensning. Efter krigen blev områdets tyske befolkning fordrevet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig