Sunningdale-aftalen blev indgået december 1973 mellem den britiske og den irske regering samt repræsentanter for de nordirske partier i et forsøg på at stabilisere samarbejdsrelationer mellem protestanter og katolikker i et nyt hjemmestyre for Nordirland. Ifølge aftalen skulle der oprettes en rådgivende forsamling for hele Irland (Council of Ireland), hvori også repræsentanter for Den Irske Republik skulle deltage. Skønt forsamlingen ikke skulle have magtbeføjelser, anså unionistiske ekstremister, anført af Ian Paisley, aftalen for forræderi. En lammende strejke 1974 blandt protestantiske arbejdere bragte både Sunningdale-aftalen og det nye forsøg på hjemmestyre til ophør. Se Nordirland (historie).