Tove Jansson

I 1945 udkom den første af de ni illustrerede Mumibøger, Småtrollen och den stora översvämningen (på dansk Mumitroldene, 1954); derefter fulgte bl.a. Trollkarlens hatt (1948, på dansk Troldmandens hat, 1968), Farlig midsommar (1954, på dansk Farlig midsommer, 1970) og Trollvinter (1957, på dansk Troldvinter, 1969).

Som allerede titlerne antyder, blandes det dagligdags selvfølgelige med det magiske eller fantastiske, og selvom trygheden dominerer, sættes den i relief af stadige katastrofetrusler. Bøgerne er oversat til 38 sprog (2009), og også som tegneseriefigurer har Mumitroldene siden 1953 været spredt til en snes lande. Senest er den første mumibog Trollkarlens hatt oversat af Natalja Sinitskaja til karelsk (Tiedoiniekan hattu, 2009), i overensstemmelse med forfatterens ønske som den første af rækken.

Tove Jansson begyndte efterhånden at samarbejde med broderen, forfatteren Lars Jansson (1926-2000), om serietegningerne, som han efterhånden overtog. Mumifamilien er, som Tove Jansson selv har konstateret, noget af en idealfamilie: "De er lykkelige på en så selvfølgelig måde, at de ikke engang selv ved det. De trives sammen og giver hinanden frihed. Frihed til at være alene, til at mene, hvad de vil, og til at have deres hemmeligheder i fred, indtil de får lyst til at dele dem med nogen".

De to sidste bøger i serien markerer et opbrud: I Pappan och havet (1968, på dansk Mumifar og havet, 1973) forlader Mumifamilien deres trygge dal og flytter ud til en ø, i Sent i november (1970, på dansk 2002) er kun familiens venner tilbage i dalen.

Ud over bøger om Mumitroldene har Tove Jansson først og fremmest skrevet prosa for voksne. I den selvbiografiske Bildhuggarens dotter (1968, på dansk Billedhuggerens datter, 2014) fortæller hun om sin barndom, Sommarboken (1972, på danske Sommerbogen, 1976) skildrer et forhold mellem en gammel kvinde og hendes barnebarn.

Flere novellesamlinger varierer samme psykologisk-eksistentielle temaer som Mumibøgerne. I romanen Den ärliga bedragaren (1982) mere end antyder hun, hvorfor hun har vendt Mumiverdenen ryggen: Hovedpersonen er en kunstner, som er blevet kendt for sine tegninger af kaniner, men som med stigende desperation føler, at hun hænger fast i det søde, det charmerende.

Tove Jansson har desuden skabt lyrik. Mest kendt er Höstvisa med musik af Erna Tauro. Teksten er oversat til dansk og indspillet af Erik Grip. Jansson arbejdede desuden sammen med sin livsledsagerske siden 1955, professor Tuulikki Pietilä (1917-2009), der også var en fremragende tegner og historiefortæller, bl.a. med Sommarboken og Anteckningar från en ö (1996).

Tove Jansson tilbragte sit sidste leveår på sygehuset, hvor hun døde som 86-årig, og hun ligger begravet på Sandudds begravningsplats i Helsinki på familiegravstedet sammen med forældrene billedhuggeren Viktor Bernhard Jansson og tegneren og illustratoren Signe Hammarsten-Jansson og broderen Lars Jansson.

• Mumitroldene

• radio- og tv-indslag og -interview (på svensk) med Tove Jansson fra arkivet hos det finske statslige radio og tv, YLE i anledning af Tove Janssons 100 års-jubilæum