Transport- og Energiministeriet, ministerium for transportsektoren og energisektoren, endvidere for vejrtjenester og kystbeskyttelse. I 2001-05 lå energipolitik hos Økonomi- og Erhvervsministeriet og inden da hos Miljø- og Energiministeriet. Fra 2007 ligger energipolitik hos Klima- og Energiministeriet; transportsektoren blev ved samme lejlighed placeret i sit eget ministerium, Transportministeriet. Anlæg og drift af veje, havne og lufthavne, kollektiv trafik, dvs. jernbaner, busser, luftfart og færger samt postbesørgelse hører til ministeriets gamle fagområde, men også produktionen af og forsyningen med energi har tidligere (før 1979) delvis været underlagt det daværende Ministerium for Offentlige Arbejder; se Trafikministeriet. De tidligere statsvirksomheder under Trafikministeriet er gennem privatisering og udlicitering i de seneste årtier i stort omfang blevet organiseret på selskabsbasis, dog med staten som ejer af betydelige dele af formuerne.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det var og er lovligt, at præsident Donald Trumps regering har indført høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.