Wilhelm Dinesen var en dansk forfatter og som sin far officer, politiker og godsejer. Udmærket ved Dybbøl i 1864 deltog han i Den Fransk-tyske Krig i håb om sejr over Tyskland og skrev øjenvidneberetningen Paris under Communen (1872). Efter to års jægerliv blandt indianerne i Wisconsin fulgte han tyrkerne i krigen mod Rusland.
I 1879 købte han Folehaven og Rungstedlund, hvor Karen Blixen, Thomas Dinesen og deres tre søskende blev født. Wilhelm Dinesens politiske aktivitet som løsgænger i Provisorietiden, der var præget af den militære baggrund, førte ham i 1892 til Folketinget.
Dinesen begik selvmord i 1895, muligvis pga. et forhold til en tjenestepige, som var blevet gravid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.