Wilhelm Frick, 12.3.1877-16.10.1946, tysk jurist og politiker. Frick var leder af det politiske politi i München 1919-23 og arbejdede for, at nazisterne blev beskyttet. I 1923 medvirkede han ved Hitlers kupforsøg. Han dømtes for højforræderi, men blev i 1924 løsladt og i maj samme år indvalgt i Rigsdagen for NSDAP. Frick var indenrigs- og undervisningsminister i delstaten Thüringen 1930-31 og dermed den første nazistiske minister. Som rigsindenrigsminister 1933-43 afskaffede han delstaterne, ensrettede forvaltningen og centraliserede politiet. Han var ansvarlig for den indenrigspolitiske undertrykkelse, jødelovgivningen og den tiltagende retsløshed. Under krigen mistede han indflydelse og måtte i 1943 afstå Indenrigsministeriet til Himmler. Frick blev derpå rigsprotektor i Bøhmen-Mæhren. Efter krigen blev han ved Nürnbergprocessen dømt til døden og henrettet.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.