Allopatrisk er en term, som inden for biogeografi og evolutionslære benyttes om slægter, arter eller populationer af dyr og planter, der har ikke-overlappende udbredelsesområder.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk allo- og patris 'fædreland, hjemsted'.

Nye arter menes oftest at opstå allopatrisk, dvs. fra en population, der isoleres fra resten af artens udbredelsesområde, hvorefter populationen med tiden vil blive så forskellig fra "moderarten", at den må anses for en ny art. Den geografiske isolation betyder, at de to populationer er genetisk isolerede, så de ikke udveksler gener.

Allopatrisk er en komplementær betegnelse til sympatrisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig